Når medierne fortæller om Corona virus, er det som regel de seneste tal for dødsfald og smittede, der bliver trukket frem.
Fokus ligger også på, at sundheds-myndighederne råder folk fra at rejse til Kina, at flyselskaberne stopper deres ruter til det store land – eller at flere og flere fabrikker lukker derude.
Resultatet er, at mange kinesisk-producerede varer kan blive mangelvare i Europas butikker. Det gælder f.eks. smartphones og trådløse øretelefoner som f.eks. Apples Airpods.
Flyselskaberne har rigeligt at se til på grund af Corona virus. Passagerer skal have lov til at afbestille rejser til Kina eller have deres billetter booket om til andre destinationer.
Nogle flyselskaber har dog været i Kina i de senere dage. De skulle hente deres landes indbyggere hjem fra de virus-inficerede regioner.
Det gjorde Royal Jordanian også forleden dag. Jordans nationale flyselskab evakuerede både jordanere, palæstinensere og andre arabiske nationaliteter fra Wuhan. Den by, hvor Corona virussen blev opdaget – og som stadig er hårdest ramt.
Selve flyveturen retur fra Wuhan til Jordans hovedstad Amman var der ingen problemer i. Jordan havde således sendt læger og sygeplejersker med, hvis nogen af de 71 passagerer skulle være syge.
Det hårde arbejde kom først bagefter: Royal Jordanians store Boeing 787 Dreamliner fly skulle nemlig renses, afgiftes og steriliseres efter alle kunstens regler, da det var landet.
Alle muligheder for spredning af den frygtede virus skulle udelukkes – samtidig med at de 71 hjemkaldte passagerer blev sendt 14 dage i karantæne.
Straks efter start kravlede derfor special-uddannet personale ombord på flyet. Klædt i dragter, der så ud til at være lånt fra en rum-ekspedition til Mars.
Personalet var udstyret med det nyeste i måle-udstyr og sterilisations-sprøjter. Hele rense-processen tog over to timer og var delt op i tre faser, som flyselskabet har beskrevet på sin hjemmeside:
Alle dele af det store fly skulle renses. Både ude og inde. Inde i kabinen og cockpittet foregik steriliseringen bl.a. med elektrostatiske sprøjter, der kan udrydde alt uønsket kryb, bakterier, svampe og virus.
Andre flyselskaber og nationale luftvåben har sikkert gjort det samme med de fly, de har brugt til at afhente landsmænd i fastlands-delen af Kina i de senere dag må man håbe.
Royal Jordanian er blot det eneste, som har vist med billeder, hvor stort et arbejde som efterfølgende er gjort for at rense flyene,
Både Boeing og de internationale sikkerheds-organisationer for luftfart har udviklet standarder og procedurer, der skal overholdes ved flyvninger til og fra lufthavne med risiko for alvorlig smitte….
(Indledningsfoto til artiklen: Royal Jordanian)
Skriv et svar