
Terror angrebene rundt om i Europa begynder for alvor at få en visuel indflydelse på turismen i mange af de populære storbyer.
Én ting er, at man ser bevæbnet politi overalt – betjentene er der jo for at øge sikkerheden for beboere og turister. Noget andet er, når man begynder at gemme turist attraktioner bag mure og store afspærringer.
Siden de forfærdelige bombe angreb i Paris for lidt over et år siden har byens vartegn Eiffeltårnet været afspærret med massive metalgitre, så besøgende måtte igennem sluser for at få adgang.
Nu tages de ikke særligt kønne gitre ned og afløses af gennemsigtige glasvægge. De er 2,50 meter høje og kuglesikre.
Ifølge drifts selskabet bag Eiffeltårnet skal glasmuren omfatte ikke kun tårnet, men også størstedelen af parken og haverne omkring det.
Glasmuren, der mangler den endelige godkendelse hos Paris’ bystyre og Frankrigs miljø ministerium, skal koste 20 millioner euro at bygge – ca. 142 kroner.
Så må man håbe, at man afsat rigeligt med penge til vindues pudsere i budgettet. Ellers kan det hurtigt blive grimt med en glasmur fyldt med fedtfingre og graffiti, der forhindrer indsynet til Eiffeltårnet.
Glasvæggen er en del af et omfattende investerings program, som skal renovere det 128 år gamle og 324 meter høje vartegn for Paris.
I løbet af de kommende 15 år skal der bruges 300 mio. euro (ca. 2,1 milliard kroner) med bl.a. nye elevatorer, forbedrede udsigts platforme og en omgang maling til hele skroget.
Moderniseringerne skal bl.a. hjælpe mod de evige køer, som besøgende må stille sig i for at komme op i Eiffeltårnet.
Om glasmuren så ikke bare medfører, at køerne flyttes fra selve tårnet og ud til sluserne i den gennemsigtige væg, må tiden vise.
Eiffeltårnet besøges hvert år af syv millioner turister….
Skriv et svar