Så længe danskerne ikke må rejse på ferie udenlands, er det måske ikke så relevant at fortælle, at de velkendte destinationer ved Middelhavet så småt er ved at gen-åbne efter nogle måneders frustration med Corona virus begrænsninger.
Grækenland går forrest i feltet og har i går lørdag åbnet sine offentligt styrede badestrande. Dem er der 515 af fordelt på fastlandet og de mange øer.
I første omgang er det kun grækerne selv, som kan tage et dyp i Middelhavet. Varmt nok er der. I går lørdag sneg luft-temperaturerne sig op til mellem 35 og 40 grader i skyggen.
Med temperaturer, der er oppe omkring 40 grader, fik grækerne lørdag lov at tage på stranden igen.
Udenlandske turister må ikke rejse ind i landet, og regeringen i Athen har flere gange rykket EU i Bruxelles for at få gennem ført et fælles-europæisk regelsæt for gen-åbning. Uden resultat indtil videre.
Grækerne har derfor indført sine egne regler. De vil uden tvivl kunne tages som vejledning i, hvordan sommerferien sydpå vil blive afviklet rundt om Middelhavet.
Grækerne har således bestemt, at der kun må befinde sig 40 personer på strandene pr. 1.000 kvadratmeter. Desuden skal der bære mindst fire meter mellem solparasollerne.
De græske myndigheder truer med at håndhæve reglerne strikst. De vil uddele følbare bøder, hvis de ikke bliver overholdt.
Hverken grækerne selv eller udenlandske turister bliver skånet. Samtidig kan de ansvarlige for strandene risikere bøder på 20.000 euro for overtrædelser.De mange kiosker og barer på strandene har forbud mod at sælge øl, vin og spiritus. Snacks og madvarer vil blive hygiejnisk pakket ind.Grækenland er et af de lande i Europa, der er sluppet nådigst fra CIVID-19 pandemien. Kun godt 160 er døde som følge af den frygtede virus….
(Indledningsfoto til artiklen: Erica Magugliani / Unsplash)
Skriv et svar