
For et par dage siden kunne Københavns Lufthavn prale af at være udnævnt til at være Europas mest effektive lufthavn. Faktisk for 12. gang.
Helt så flot placerer København sig ikke, når det gælder om at få ruteflyene afsted til tiden. I juni blev det til en femteplads i Europa og en position som nummer 41 på verdensplan.
Det viser de netop udsendte juni-tal fra konsulentfirmaet FlightStats, der måler punktlighed hos alle større lufthavne og rutefly-selskaber kloden rundt.

Københavns Lufthavn var Europas femtemest punktlige i juni.
Europas mest præcise lufthavn kan man finde i Moskva, mens den på verdensplan ligger i Tokyo. Her sørger Haneda lufthavnen for, at imponerende 92,72 pct. af ruteflyene i juni kom på vingerne med mindre end 15 minutters forsinkelse.
Her er Europas 10 mest punktlige lufthavne i juni måned (i parentes procenten af afgange med mindre end 15 minutters forsinkelse:
- Moskva Sjeremetevo– 84,14 pct. (indledningsfoto)
- Oslo – 78,37 pct.
- Madrid – 78,13 pct.
- London Heathrow – 76, 98 pct.
- København – 76,59 pct.
- Wien – 75,34 pct.
- Zürich – 75,08 pct.
- Stockholm – 73,76 pct.
- München – 73,43 pct.
- Barcelona 70,73 pct.
Uden for Top-10 finder vi f.eks. London Gatwick på 20. pladsen, Paris Charles de Gaulle på position 19, Bruxelles på 15, Amsterdam på 1, Frankfurt på 16, Rom på 13 og Berlin på 17. pladsen….
Skriv et svar