
Europas største lavpris-selskab, Ryanair, er fløjet ind i noget nær Europas største kunde storm, efter at selskabet lige før sidste weekend meddelte, at man ville aflyse 2.100 afgange i de kommende fem-seks uger. 60 af aflysningerne berører afgange til og fra Danmark.
I dag holdt Ryanair så sin årlige generalforsamling i Dublin, og da blev selskabets markante topchef Michael O’Leary nødt til at gå på talerstolen for at forsvare sin kontroversielle beslutning om at strege op til 315.000 kunders planlagte flyveture.
O’Leary erklærede bl.a, at han ikke kunne garantere for flere aflysninger. De vil dog ikke skyldes problemer med tjeneste-planerne, der hidtil har fået skylden for de mange aflysninger. En stor del af Ryanairs piloter og kabine personale havde nemlig ikke holdt den sommerferie, de skulle.

Ryanair vil give piloter klækkelige lønforhøjelser, hvis de vil flytte noget af deres ferie til næste år.
Ifølge Ryanair er over 95 pct. af de berørte passagerer nu booket om til andre afgange. Ryanair vil også betale passagerer den kompensation og erstatning, de har ret til – uden diskussion og administrative hindring.
Selvom Ryanair officielt afviser, at pilot-mangel er stærkt medvirkende til flyselskabets øjeblikkelige situation, indrømmede Michael O’Leary på generalforsamlingen, at der kunne være noget om snakken.
Således er Ryanair i gang med at ansætte 125 nye piloter. Selskabet har ikke nok reserve-piloter at trække på.

Ryanairs topchef Michael O¨Leary vil ikke garantere, at der ikke kommer flere aflysninger.
Ryanair forsøger samtidig at lokke sine piloter med en ”loyalitets bonus” på 12.000 euro, hvis de tager på arbejde i 10 ekstra inden nytår. Desuden vil flykaptajner, der arbejder meget i Ryanairs fire hårdest belastede lufthavne, få tilbudt 10.000 euro mere i løn om året.
”Et af vores problemer, som vi må løse, er, at vi måske nok har betalt vores piloter for lidt penge,” skal O’Leary have sagt til sine aktionærer på generalforsamlingen.
Engelske medier fortæller, at de fleste Ryanair piloter har afvist de ekstra penge. De vil hellere have bedre kontrakter med selskabet.

Ryanair er ved at ansætte 125 nye piloter for at undgå at komme i samme situation, som selskabet er landet i lige nu.
Masse-aflysningerne vil koste Ryanair mindst 185 millioner kroner (25 mio. euro). Et beløb, der dog ikke ser ud til at berøre Ryanairs forventede omsætning og overskud.
Ryanair er ikke kun Europas største flyselskab. Det er også det mest profitable. Ryanair forventer således at øge sin bundlinie fra 1,4 til 1,45 milliarder euro i det nuværende regnskabsår, der løber frem til marts 2018….
Skriv et svar