
Danskerne er vilde med internet og mobiler.
Bare tag en tur med bussen eller s-toget. Alle steder kigger ansigterne ned, og telefon skærmene lyser op.
Næsten 100 pct. af unge danskere mellem 15 og 35 år bruger i dag internet. På kontoret, i skolen, derhjemme, på laptoppen og mobilen.
Det første, man hører, når folk kommer ind på en café eller et værtshus, er ”hvad er Wi-Fi kodeordet” – ikke ”hvem giver næste omgang”.

I Guatemala er der heldigvis så meget andet smukt at se på end en computerskærm eller displayet på sin smartphone
Med andre ord er vi et folkefærd, som godt kunne trænge til et par dages afvænning en gang imellem.
Problemet er blot, at næsten ingen ønsker at blive ”afgiftet” – og det kan efterhånden være svært at finde et feriemål, hvor man ikke kan bruge sin smartphone eller komme på internet på anden vis.
Der findes dog stadig lande, hvor det er meget sværere at gå online end hjemme i Danmark.
Disse lande må derfor være oplagte at tage til, hvis man vil være i fred for mobilen, sms, emails, Facebook opdateringer osv.

Algeriet er for store dele en ørken. Også når det gælder om at komme på internet.
Medmindre naturligvis, at man efterlader smartphone, tablet og laptop i Danmark eller holder sig laaaangt væk fra internet-cafeer, hotellers pc-rum osv.
Ifølge internet-konsulent-firmaet Akamai er der mindst 35 lande i verden, hvor mindre end 20 pct. af befolkningen af internet.
Problemet er blot, at de pågældende lande ikke ligefrem er kendte som turist-lande. Mange af dem er ramt af borgerkrige, politisk uro, fattigdom og dårlig infrastruktur, der bl.a. er skyld det manglende internet udbud.
Her er Akamais bud på de 15 lande i verden, hvor det er sværest at komme online. De ligger næsten alle i Afrika og Mellemamerika:
- Senegal
- Guatemala
- Mali
- Honduras
- Nicaragua
- Ghana
- El Salvador
- Sudan
- Burkina Faso
- Benin
- Ethiopien
- Elfenbens-kysten
- Algeriet
- Libyen
- Eritrea
Skriv et svar