Mallorca, Venedig, Amsterdam, London, New York eller Bangkok er steder, som de fleste kender, og alle taler om.
Desværre har de også stigende problemer med overturisme, fordi alle tilsyneladende rejser til de samme steder om sommeren eller vinteren.
Det er mange turister heldigvis også selv begyndt at opdage.
Derfor fortæller flere rejsebureauer, at de i stigende grad får forespørgsler på destinationer, der ikke er så overrendt.
Muligvis er der sågar tale om en international trend.
Det mener i hvert fald det store engelsk-sprogede medie ”Time Out”, som normalt har fingeren på pulsen, hvor der er hot at besøge i denne verden.
For at give trenden ekstra næring har ”Time Out” nu lavet en hitliste over rejsemål, der er de mest undervurderede og oversete.
Hitlisten omfatter 24 navne, hvor mange faktisk gerne vil se flere turister. Altså er laaaangt fra at være overrendt, men alligevel er spændende at rejse til.
De britiske rejse-specialisters helt store favorit er den lille by Filandia.
Den lyder, som om den ligger oppe i nordlige Skandinavien i Suomi. Faktisk skal man rejse helt modsat. Nemlig syd-syd-vest til Latinamerika og Colombia.
Filandia er en lille charmerede by med farverige balkoner, som FN’s verdens-turist-organisation WTO for nylig kårede som en af verdens bedste turist-landsbyer.
Filandia ligger smukt blandt grønne bakker, og der er ikke langt til Cocora dalen med verdens højeste palmer.
Og er man til kaffe, finder man Filandia lige plask midt i Colombias kaffe-område, der er en UNESCO verdensarv.
På andenplads følger Tunesien.
Ikke den nordlige del med kysten ud til Middelhavet, for den har allerede alle de udenlandske ferie-rejsende, den kan bære.
”Time Out” vil hellere føre os til det sydlige Tunesien, der domineres af ørken. Her skal man tage på opdagelses-tur på kamel-ryg eller siddende på en quad motorcykel.
Allerede efter få øjeblikket vil man føle sig, som om man befandt sig på en anden planet.
Tredjepladsen fører os tilbage til Sydamerika, hvor der er masser at opleve for lidt mere eventyr-lystne turister.
Målet her er dog ikke overfyldte Rio de Janeiro eller storbyer som Sao Paolo og Brasilia. Vi skal køre tre timer i bil fra Sao Paolo for at møde Sao Sebastiao.
Denne smukke plet på Jorden skal være ideel for strand-entusiaster. De har en næsten 100 kilometer lang kyststrækning med hvidt sand og lunt blåt vand at boltre sig på.
Selve Sao Sebastiao har en gammel bydel i kolonial-stil, og man kan tage en færge til Ilhabela med over 400 vandfald.
Mange mener, at Sao Sebastiao har Brasiliens bedste strande, hvor man både kan dase, spille bold, svømme, dykke, kite-surfe osv.
Lidt længere nede på listen ligger Tasmanien. Den store ø syd for Australien kender de fleste danskere nok af navn. Det er her, hvor vores Dronning Mary er født og opvokset.
Her til sidst en Top-10 over de mest undervurderede rejsemål i verden, der bare ligger og venter på besøg. Hele ”Time Outs” liste på 24 destinationer kan man studere via følgende link….
- Filandia i Colombia
- Sydtunesien
- Sao Sebastiao i Brasilien
- Con Dao i Vietnam
- Price Edward øerne i Canada
- Sibiu i Rumænien
- Tasmanien i Australien
- Cochamo dalen i Chile
- Newcastle i Australien
- Bentonville i Arkansas i USA
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar