
SAS står med store udfordringer, når det delvist dansk-ejede flyselskab skal genforhandle kontrakter med sit personale og fyre mange ansatte i forbindelse med en slankekur af organisationen.
Heldigvis har SAS også lidt gode nyheder at formidle. For eksempel, at 1,4 millioner passagerer fløj med selskabet i oktober.
Det er 250.000 flere end i september og en fremgang på 130 procent, når man sammenligner med oktober sidste år.
Knap to af tre sæder – 62 procent – i SAS’ rutefly blev solgt i den forløbne måned. Det er 23 procent flere end i september.
”Det er dejligt at se fremgangen i rejsende, og at billetsalget er stigende. Vi står dog med udfordringer og en uforudselig fremtid. Den kræver, at vi er agile og klar til at reagere hurtigt på ændringer i kunde efterspørgslen,” siger SAS’ topchef Anko van der Werff.
I oktober havde SAS især medvind på de europæiske og inter-skandinaviske ruter, der havde 421 procent flere passagerer end for et år siden. De inter-kontinentale flyvninger gik frem med 267 procent og de indenrigs med 44 procent….
(Indledningsfoto til artiklen: Miguel Angel Sanz / Unsplash)
Skriv et svar