I midten af august kom det som en overraskelse, at Finnairs topchef gennem næsten fem år – Topi Manner – sagde op for at blive boss for telekoncernen Elisa.
Lige nu søger bestyrelsen i Finlands nationale flyselskab efter en afløser til Manner og har fundet en, der dog kun skal overtage roret en enkelt dag.
Finnair deltager nemlig i Plan Internationals #GirlsTakeover kampagne, hvor en ung pige skal fungere som substitut for politiske og finansielle ledere samt som topchefer i virksomheder.
Derfor får den kun 17-årige Siru Nuutinen titlen af CEO og topchef for Finnair den 9. oktober – og kun den dag – hvor FN’s internationale dag for piger bliver fejret.
Plan International arbejder for chance-lighed for piger og drenge i verden. Hos Finnair benyttes datoen også som et fokus på generel ligeberettigelse mellem køn og hudfarve.
Finnair fylder i øvrigt 100 år den 1. november. Det sker i en opgangs-periode, efter at flyselskabet har været hårdt ramt af det russiske luftrums lukning som følge af Ukraine krigen.
Finnair har på mange områder været pioner i luftfart. F.eks. var Finnair i 1980’erne det første flyselskab, som havde mobiltelefon ombord – naturligvis fra ligeledes finske Nokia….
(Indledningsfoto til artiklen af Siru Nuutinen: Finnair / Facebook)
Skriv et svar