Billund Lufthavn, der er Danmarks næststørste, ser ud til at have fundet et rimelig fast niveau for trafik og travlhed.
Det er meget højere end for et år siden, men ligger stadig på kun 70 procent af tiden før Corona, Optimismen bobler dog i det sydjyske. Trods Corona efterveer er Billund nu nået op på 120 direkte flyruter ud i verden. Før pandemien – altså i 2019 – lå tallet på ca. 100.
Billund Lufthavn har samtidig fået genoprettet forbindelser til næsten alle de store netværks-lufthavne i Europa. De giver i øjeblikket passagerer fra Billund adgang til over 540 destinationer med kun én mellemlanding.
I november, der var den første måned i vinter-programmet, gik 169.457 passagerer gennem terminaler og gates i Billund Lufthavn.
Det svarer til 70,7 procent af trafikken i samme måned 2019, men er til gengæld hele 910,8 procent bedre end i november sidste år. For 12 måneder siden havde lufthavnen kun 16.764 rejsende.
I november åbnede bl.a. Ryanair otte nye ruter til og fra Danmarks næststørste lufthavn. Også spanske Vueling udvider i Billund….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
Skriv et svar