Hoteller, restauranter og flyselskaber har travlt med at finde på marketing-tiltag, som kan få folk til at fejre Valentines Day fredag den 14. februar.
Delebolig-tjenesten Airbnb tilbyder f.eks, at man kan skrive en kærligheds-novelle og vinde et ophold i Romeo & Julies originale hus i italienske Verona.
Hotel Zed kæden i Canada har et andet forslag: Book et værelse og brug tiden på at elske og bolle i sengen.
Kommer der en graviditet og ni måneder senere en baby ud af anstrengelserne, får forældre og barn gratis ophold i et af Zed hotellerne i de næste 18 år.
Ifølge tv-stationen CNN har Hotel Zed i byerne Victoria og Kelowna i den canadiske delstat British Columbia sat prisen på sine værelser ned på Valentins-dag for at lokke flere forelskede par til at producere børn i de bløde og behagelige dobbeltsenge. På denne ene dag koster værelset 59 canadiske dollars eller ca. kroner.
”Vi ved, at storken kan tage mange forskellige ruter for at levere en baby til jeres familie. Vi håber, at det bliver vores tur på Valentine’s Day. Hvis I til november kan bevise, at jeres nye barn er undfanget i vores senge, vil vi gerne fejre det sammen med jer,” skriver Hotel Zed på sin hjemmeside.
Hotel-kæden kalder sit kampagne for ”Nooner”. Den særlige pris løber fra klokken 10 om morgenen til klokken 0200 om natten. Med andre ord skal parrene også bruge dagtimerne til at elske for fulde gardiner.
Meget klogt har denZed Hotels eogså inkluderet par, der får deres barn via kunstig befrugtning eller adoption på Valentins-dag.
Folk uden planer om at få børn eller allerede har dem, de ønsker, må desværre betale en højere pris for en hotel-overnatning på Zed hotellerne på denne særlige dato.
(Indledningsfoto til artiklen: Zed Hotels)