Mens nye kunder vælter ind hos lavpris rivalerne fra Norwegian, stod passager-tallet nærmest stille hos SAS i januar.
1.832.000 mennesker valgte at købe billet hos SAS i den seneste måned, hvilket er 0,3 pct. flere end i januar for et år siden.
På den positive side skal også indregnes, at SAS er blevet en smule bedre til at fylde sine fly op med passagerer. 64,9 pct. af sæderne var solgt i januar – 0,9 pct. flere end i samme periode i fjor.
Fremgangen er ikke ligefrem imponerende hos SAS. Flere af de direkte konkurrenter gør det således betydeligt bedre.
Norwegian har således rapporteret, at selskabet transporterede over 2,6 millioner passagerer i januar – en fremgang på 13 pct. Samtidig var tre af fire sæder solgt (76,1 pct).
Ryanair holder europa-rekorden i at fylde passagerflyene op. I januar var mere end ni af ti sæder solgt (91 pct). Over 10 millioner rejsende valgte at flyve med det irske lavpris-selskab i januar….
Skriv et svar