Det er næppe nogen hemmelighed, at man kan få adgang til alt – bare man betaler tilstrækkelig meget for det.
Med pengenes hjælp kan man således blive statsborger i et andet land eller en sand kosmopolit, der går rundt med forskellige rejsepas.
Man behøver såmænd ikke at være spion eller superhelt a la James Bond for at ”tilhøre” flere lande på samme tid.
Passene kan selvfølgelig være helt legale – ikke falske kopier – der skal gøre det svært at forfølge en kriminel, en afhopper eller en uønsket politiker.
Alt kan købes for penge. Også rejsepas fra mindst 23 lande. Helt legalt.
Ifølge det internationale erhvervsmedie Business Insider er det ligefrem blevet trendy blandt verdens rige mennesker at eje to eller tre rejsepas til forskellige lande.
For nogle er det et slags status symbol. Ligesom en sjælden sportsvogn eller en ny yacht i havnen. Passene bliver vist åbenlyst frem til venner og gæster. De giver prestige blandt de velhavende få.
Man kan selvfølgelig ansøge om et pas i et andet land ad de normale veje. Det tager bare alt for længe, og risikoen for at få et afslag er stort.
I stedet benytter kendere et fænomen, der kaldes ”Citizenship by Investment” eller forkortet CIP. Det fungerer langt fra i alle lande, men i mange – inklusive i USA, Thailand og mere eksotiske steder som Barbados, Grenada eller afrikanske stater.
Muligheden for at få et CIP behøver slet ikke at være en gimmick. Et ekstra pas kan være relevant nok, hvis ens hjemland har politiske problemer med den stat, man gerne vil rejse til. Måske ligefrem er i krig.
Flere af de solbeskinnede ø-lande i Karibien tilbyder, at man kan købe sig til statsborgerskab.
Andre kan være erklæret uønskede i et bestemt land på grund af ting, de har foretaget sig tidligere – eller måske bare fordi de også har besøgt et område, som det pågældende land ikke kan lide. Dét kan man f.eks. opleve, hvis man har rejst både i Israel og de arabiske lande i Mellemøsten.
CIP er nok ikke specielt relevant for danskere, for Danmarks rejsepas er et af de stærkeste i verden. Vi kan rejse til mellem 157 og 165 lande uden at skulle have et visum først.
Alligevel er det lidt interessant, at man faktisk kan købe sig til et statsborgerskab. Hvis man har tilstrækkeligt med kontanter naturligvis.
Mindst 23 lande i verden tilbyder CIPs for at lokke rige udlændinge til. De kan jo være interesserede i at investere og puste liv i det pågældende lands økonomi, hvis de til gengæld får et pas.
Det er f.eks. tilfældet med små lande som Grenada, Antigua, St. Kitts, St. Lucia og Barbados, der alle ligger i det solbeskinnede Karibien. Thailand og flere afrikanske lande bruger samme begrundelse for at tilbyde ”Citizenship by Investment”.
Det danske rejsepas er blandt de stærkeste i verden. Danskere kan tage til mellem 157 og 165 lande uden at ansøge om visum først.
Priserne for et legalt pas svinger meget. Ifølge Business Insider skal det f.eks. koste 3.000 USD om året i Thailand.
Vil man hellere ”bo” i Karibien, skal man regne med CIP priser på 100.000 til 150.000 USD. Altså op til en million kroner. Dét alene sorterer en stor del af publikum fra.
USA har sin egen CIP version, selvom amerikanerne ikke ligefrem reklamerer med den. For at få et rejsepas fra Guds eget land skal man typisk investere mindst en million dollars i en amerikansk virksomhed,
Storbritannien er endnu sværere at få adgang til. Briterne stiller typisk som krav, at ansøgeren skal have boet i deres land i en årrække, før vedkommende kan søge om en CIP.
For at finde flere informationer, om et land tilbyder salg af pas, og hvad pris og betingelser er, er det bedst at klikke ind på landets officielle hjemmeside på internet. Søg derefter på ord som ”CIP” eller ”citizen by investment”. Det samme kan man selvfølgelig gøre på Google….
Skriv et svar