Sommer-humøret fra juli fortsatte ind i august hos det norske lavpris-selskab Norwegian, der er SAS’ største konkurrent i Skandinavien.
I alt 2.710.424 købte billet hos Norwegian og datterselskabet Widerøe tilsammen. Hos Norwegian alene var det 2,369.469. Det er 10 procent flere end i august for et år siden.
Ifølge Norwegian lykkedes det samtidig at øge indtægterne pr. fløjet passager-kilometer og hæve belægnings-procenten.
Begge er indikationer på, om et flyselskab tjener penge på sin afgang. I august solgte Norwegian 85,7 procent af sæderne i sine fly – belægningsgraden.
Til gengæld havde Norwegian – ligesom de fleste andre flyselskaber lidt problemer med at få sine rutefly frem til tiden. Det skyldes ekstra-ordinær travlhed i Europas luftrum på grund af sommerferier.
I praksis betød det, at kun 76,5 procent af Norwegians fly landede med mindre end 15 minutters forsinkelse. 95,9 procent kom frem under 60 minutter forsinket.
Norwegian havde i gennemsnit 86 Boeing 737 fly i luften i august. De fleste vil også være på vingerne i efteråret, som det går godt med salget af billetter til….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar