14 procent af Spaniens brutto-national-produkt kommer fra turismen. Landet har derfor brug for gæster udefra for at få økonomien til at hænge sammen.
Endnu mere afhængige er populære spanske turist-områder som Mallorca og De Kanariske Øer. Her kommer 35 procent af omsætningen fra rejsende på ferie.
Når en pandemi som Corona lægger sig som en spærre på tværs af alle rejser, forvandles dårlige tider sig hurtigt til en katastrofe.
Det er også præcist det ordvalg, som spanske medier, politikere og branchefolk bruger, når de skal beskrive situationen lige nu i det populære ferieland.
I august, hvor de seneste tal stammer fra, faldt antallet af udenlandske gæster med 75,9 procent i forhold til juli.
Kun 2,4 millioner turister besøgte Spanien i årets ottende måned. Det vil sige, at tre af fire turister holdt sig borte på grund af risikoen for Corona smitte og mange landes rejserestriktioner mod Spanien.
Den værste nedtur fik Mallorca og de øvrige baleariske øer. De var ellers den første spanske region, der fik lov til at genåbne for turister i sommers. Desværre holdt de kun kort, inden Corona virusset vendte tilbage.
I august fik Mallorca, Ibiza, Menorca og Formentera besøg af bare 450.000 turister fra udlandet. Det er 79,9 procent færre end i samme måned i 2019.
Ifølge den spanske nyhedstjeneste INE kunne Spanien hilse på 15,7 millioner udenlandske turister i dette års første otte måneder. I den tilsvarende periode i 2019 var det 58 millioner. Dermed havde Spanien en tilbagegang på 75 procent.
Igen var det Mallorca og omegn, der måtte tage den største nedtur. Kun 1,5 million turister besøgte øerne fra januar til og med august. Hele 85,9 procent færre end året før.
Den næststørste tilbagegang fik regionen Katalonien med Barcelona som centrum. Her gik turisttallet tilbage med 75,9 procent.
I en kort periode fra slutningen af juni til midten af juli troede Spanien, at landet havde besejret Corona. Så vendte virusset tilbage, og Spanien kæmper nu i flere uger med Vesteuropas højeste smittetal.
Den spanske turist-branche regner med, at den vil tabe omkring 90 milliarder euro – ca. kroner – i indtægter på grund af COVID-19 pandemien…..
(Indledningsfoto til artiklen: Andreas Lischka / Pixabay)
Skriv et svar