Det kunne se ud, som om det norske lavpris selskab Norwegian fortsat har succes med sin ændrede strategi om, at penge på bundlinien er vigtigere end at vokse og vokse.
For syvende måned i træk tjente Norwegian flere penge pr. solgt billet. Samtidig lykkedes det i oktober at fylde flyene bedre op med betalende passagerer.
3.118.722 valgte i den forløbne måned at rejse med Norwegian. Det er otte procent færre end i samme måned sidste år.
Til gengæld tjente Norwegian seks procent flere penge pr. passager. 87,1 procent af flysæderne var blev solgt, hvilket er to procent bedre end i oktober for et år siden.
Norwegian har dog langt op til lavpris rivalerne fra Ryanair, når det gælder evnen til at fylde sine fly op. I oktober solgte Ryanair 96 af 100 sæder.
”Vi er godt tilfredse med, at enhed-rsindtægterne fortsætter med at stige samtidig med, at vi fylder flyene godt og levere bedre punktlighed. Tallene for oktober viser, at vi fortsætter med at levere på strategien om at gå fra vækst til lønsomhed,” forklarer fungerende koncernchef og finansdirektør i Norwegian, Geir Karlsen.
Norwegian har i oktober reduceret sin CO2-udledning til 67 gram pr passager-kilometer. Dermed ligger nordmændene næsten på niveau med Ryanair, der havde en CO2 belastning på 66 gram i samme måned.
Hos Norwegian er de 67 gram et fald på 8,5 procent sammenlignet med for et år siden. Det er opnået, selvom nordmændene har 18 Boeing 737 MAX fly stående på jorden som følge af et globalt start-forbud.
MAX-flyene er udstyret med jetmotorer, der både støjer og sviner mindre end på mange af de maskiner, som Norwegian har været tvunget til at leje som erstatning.
Som led i sin spareplan har Norwegian også skåret ned i sine ruter. Her i vinter er bl.a. de tre langdistance ruter fra København til New York, Los Angeles og Fort Lauderdale i Florida lukket ned….
Skriv et svar