Hvert år donerer EU-kassen en stor portion penge for at få unge på 18 år til at opleve andre kulturer i Europa. Det skal være med tog, men til forskel fra Interrail er billetterne her helt gratis.
EU’s såkaldte ”DiscoverEU” program har kørt med succes i fem år. I den periode er 212.000 af de eftertragtede gratis togkort uddelt. Over 916.000 unge har ansøgt om at få et.
Det specielle ved DiscoverEU er, at de er en slags fødselsgave til unge, der fylder 18 år. Ingen andre har adgang til de gratis togkort.
For at komme i betragtning skal ansøgerne være født mellem den 1. juli 2004 og den 30. juni 2005. Desuden skal de kunne besvare en række spørgsmål korrekt, inden de eventuelt kan deltage i en lodtrækning om billetterne.
Spørgsmålene kan Trends & Travel afsløre her:
- Hvad hedder Europas kultur-hovedstæder i 2023?
- REPowerEU er en plan, der handler om….?
- Hvornår holdes de næste EU-valg=
- Hvilken #BeActive pris støtter sport til alle generationer?
- Hvilken ungdoms-kampagner drejer sig om frivilligt arbejde?
Dertil kommer et ekstra-spørgsmål, hvor man skal gætte, hvor mange af ansøgerne til årets DiscoverEU vil rejse i en gruppe med f.eks. deres venner.
De unge, der svarer korrekt på de fem spørgsmål, kommer tættest i deres skøn af antal – og til sidst har held i lodtrækninger – kan så rejse rundt i Europa med tog i 30 dage mellem den 15. juni 2023 og den 30. september 2024.
Togkortet giver desuden adgang til rabat på kulturelle institutioner undervejs, lærings-aktiviteter, til sport, lokal transport, indkvartering, mad osv.
De udvalgte deltagere modtager et europæisk DiscoverEU-ungdomskort, som giver dem rabat på kulturelle besøg, læringsaktiviteter, sport, lokal transport, indkvartering, mad med mere
Ansøgningsfristen er den 29. marts 2023 kl. 12:00 dansk tid via følgende link.
(Indledningsfoto til artiklen: Christian Lue / Unsplash)
Skriv et svar