400.000 fløj via Billund i juni

En dugfrisk analyse fra Dansk Erhverv afslører, at 2,4 millioner danskere rejser til udlandet her i sommerferien. En pæn del af dem vælger Billund Lufthavn som udgangspunkt.

I den første sommer-måned juni havde den sydjyske lufthavn nemlig næsten 400.000 passagerer. 398.206 for at være præcis.

Det er en smule færre end sidste års rekord-måned – et minus på 0,6 procent – men det bekymrer ikke Billund Lufthavns adm. direktør Jan Hessellund.

Salget af charter-rejser går nemlig frem her i sommeren. Nedgangen skyldes, at lavpris-selskaberne med Ryanair i spidsen har reduceret deres afgange – og det gør de i flere lande.

”Vi oplever også en stor interesse for vores netværks-ruter, der forbinder Vestdanmark med hele verden via en enkelt mellemlanding og flyskifte i store hubs som London, Amsterdam, Paris og Frankfurt,” forklarer Jan Hessellund.

De fem mest populære lande i sommer for charterferie-rejsende i Billund er:

  1. Grækenland
  2. Spanien
  3. Tyrkiet
  4. Bulgarien
  5. Cypern

(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)

 

Leif Bomberg

Udgivet

i

, ,

af

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *