Den svenske teenager Greta Thunberg har uden tvivl stor indflydelse, og hendes klima-kampagne har fået mange svenskere til at flytte deres rejser fra fly til tog.
På den anden side af Øresund taler man ligefrem om ”flyg skam”. At det er flovt at bruge de stærkt forurenende passagerfly.
Spørg blot SAS og de svenske jernbaner SJ. Det mærker klima-aktivisterne på hver sin måde. Som nedtur og som optur.
På globalt basis ser det dog ikke ud til, at truslerne har fået folk til at droppe flyet. Snarere tværtimod. I 2018 tog således over 4,4 milliarder mennesker et rutefly i 2018. Det er rekord-mange og 6,9 pct. flere end året før.
Næppe overraskende var lavpris-selskaberne den store vinder. De gik frem med 13,4 pct. sidste år. 29 pct. af alle flysæder på rutefly var købt til billige penge.
Det viser nye tal fra IATA organisationen, som har 290 flyselskaber som medlem. Tilsammen dækker de over 80 pct. af alle afgange med rutefly på denne jord.
Asien og Stillehavs-området er flytrafikkens store vækst-motor. I den del af verden satte 1,6 milliarder mennesker sig i et passagerfly sidste år. Det giver en global markedsandel på 37,1 pct og en fremgang på 9,2 pct. fra 2017 til 2018.
Europa havde 1,1 milliard rejsende i rutefly. Det er en fremgang på 6,6 pct og giver en global markedsandel på 26,2 pct. Med andre ord sad hver fjerde passager i verden i et europæisk fly sidste år.
Verdens største enkelte land for civil flytrafik er fortsat USA, selvom Kina nærmer sig førstepladsen med hastige skrift. I 2018 lod 989 amerikanere sig transportere pr. rutefly. 4,8 pct flere end året før.
Ifølge IATA er godt 22.000 byer verden over forbundet med hinanden via direkte flyforbindelser.
Se også en oversigt over verdens 12 største flyselskaber her på Trends & Travel….
Skriv et svar