Efter Brexit farvellet til EU isolerer Storbritannien sig mere og mere fra verden.
Det ser man ikke kun i briternes økonomiske krise, der er langt værre end vores. Inden længe gør briterne det også sværere og dyrere for udlændinge – inklusive danskere – at besøge deres land.
Briterne er nemlig ved at indføre et såkaldt Electronic Travel Authorisation system (ETA), der skal føre rejse-aktiviteten over i den digitale tidsalder.
I praksis skal udlændinge fra f.eks. EU og USA ansøge om indgangs-tilladelse på forhånd. Det sker online og koster en afgift.
Hvor meget har briterne ikke oplyst endnu, men entreen ventes at ligge på omkring syv euro eller ca. kroner.
Det er samme beløb, som EU oprindeligt ville tage for et ETIAS-visum fra november. ETIAS – European Travel Information and Authorisation – skal gælde for alle ikke-EU borgere mellem 18 og 70 år.
I mellemtiden har EU hævet ETIAS adgangsbilletten for amerikanere til først 14 og siden 21 dollars. Om briterne vil gøre det samme, vides ikke på nuværende tidspunkt.
På ETA’s hjemmeside skriver Storbritannien, at de nye digitale entré-billetter indføres inden udgangen af 2023. Mon ikke det bliver samtidig med EU eller måske endda før?
”Vores første prioritet er at beskytte Storbritanniens grænser. Med ETA kan vi sikre, at alle, der vil besøge vores land, har ret og tilladelse til. Samtidig kan vi lettere afvise dem, som udgør en trussel for os,” skriver ETA på sin hjemmeside.Som led i ETA-proceduren skal rejsen til Storbritannien udfylde online skemaer med personlige data, pas-informationer og forskellige sikkerheds-relaterede oplysninger.
De indsendte data vil blive gennemgået automatisk af computere med kunstig intelligens. Ansøgere kan vente et svar efter mellem 48 og 72 timer.
Første trin af ETA vil omfatte lande i Mellemøsten og ved den persiske golf inklusive Emiraterne, Qatar og Bahrain. Derefter følger USA og formentlig også EU-landene.
USA har i øvrigt for længst indført et tilsvarende ESTA entré-system for udlændinge. Her blev prisen sidste efterår hævet fra 14 til 21 dollars….
(Indledningsfoto til artiklen: Getkeel123 / Pixabay)
Skriv et svar