Dansk Erhvervsfremmestyrelse har åbnet pengekassen for at hjælpe dansk turisme tilbage på sporet efter Corona med mere bæredygtige og konkurrence-stærke initiativer. 51 millioner kroner kan ansøges, hvis man har en god idé.
Flere år med kraftig vækst i dansk turisme fik en brat afslutning, da COVID-19 brød ud i starten af 2020. Før pandemien satte antallet af turist-overnatninger i 2019 rekord for sjette år i træk.
Selvom COVID-19 har betydet, at flere danskere har holdt ferie i Danmark, har det langt fra kunnet opveje det store tab af udenlandske turist.overnatninger.
Samlet set faldt antallet af turist-overnatninger i Danmark med 20,5 procent fra 2019 til 2020 – dog med store regionale forskelle.
Denne kedelige trend skal vendes, og de 51 millioner kroner skal være en gulerod for gode initiativer. Især, hvis de har et bæredygtigt element.
Ifølge Erhvervsfremmebestyrelsen har det ”grønne” ikke tidligere været en afgørende faktor, når udenlandske turister har booket overnatninger eller søgt efter oplevelser på ferie i Danmark.
I Nordjylland har man f.eks. gode erfaringer med grøn og klimarigtig turisme. Det er sket gennem projektet Instant Green Tourism, der har sat gang i den grønne omstilling blandt 57 nordjyske turisme-virksomheder og foreninger.
Af Erhvervsfremmebestyrelsens nye midler må 40,9 millioner kroner alene søges af tvær-kommunale destinations-selskaber. .
10,2 millioner kroner kan gå til andre turisme-fremme-aktører som lokale og tværgående projekter, herunder til destinations-udvikling i ø-kommuner.
Ansøgningsfristen er den 28. marts 2022 kl. 12.00. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse forventer at behandle ansøgninger den 21. juni 2022, hvorefter ansøgere får besked om tilsagn eller afslag.
(Indledningsfoto til artiklen: Jesper Voldgaard / Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse)
Skriv et svar