Danskerne er sultne efter at komme på ferie igen. Meget sultne.
Det blev demonstreret tydeligt på Ferie for Alle messen, der blev holdt i Herning her i den forløbne weekend.
56.157 besøgte Skandinaviens største feriemesse, der kunne fejre 25-års jubilæum i år. De kunne møde 929 udstillere og 3.000 rejse-eksperter i Hernings 14 messehaller.
Udstillingen havde samtidig arrangeret over 200 events og foredrag, hvilket er omtrent på niveau med tiden før Corona.
Et af de store events var uddelingen af årets uddeling af Danish Camping Award, der havde 12 priser at fordele til særligt dygtige i camping-branchen.
Den vigtigste af dem alle gik trin grev Michael Ahlefeldt fra Egeskov Slot for at bygge Europas første Camping Outdoor Museum i tæt samarbejde med Dansk Camping Union.
Årets bedste campingplads nær byer blev CampOne Holbæk Fjord, mens Camp Møns Klint tog titlen som bedste danske outdoor plads.
Danmarks bedste campingplads til familier er Ribe Camping, mens Zaton Holiday Resort i Kroatien placerede sig i top som årets udenlandske campingplads.
(Indledningsfoto til artiklen: Lars Møller / MCH)
Skriv et svar