SAS har reageret hurtigt på, at flere og flere europæiske lande har lempet deres rejse-restriktioner, og Corona vaccinationer er ved at være udbredte mange steder.
Den største efterspørgsel blandt kunderne mærker SAS på fly til varmere himmelstrøg ved Middelhavet. Flyselskabet har derfor gen-åbnet hele sit udvalg af ti ruter fra København til Italien.
Det viser SAS’s netop offentliggjorte sommer-rejse-program, der åbner for 61 direkte ruter fra Danmarks hovedstad og ud i verden.
Helt nye på programmet er Bari i Italien og Tivat i Montenegro. Gen-åbninger efter Corona er bl.a. Lissabon i Portugal, Rhodos i Grækenland, Dubrovnik og Pula i Kroatie samt Napoli, Bologna, Pisa og Palermo i Italien.
SAS gør opmærksom på, at de fleste lande fortsat har forskellige rejse- og test-krav. Derfor er det vigtigt at være godt forberedt, inden man tager i lufthavnen.
Til det formål har SAS oprettet en ny digital tjeneste – SAS Travel Ready Center. Her kan alt, hvad der skal forberedes, gøres online hjemmefra:
På skærmen ser den rejsende, hvilke restriktioner der gælder for sin destination. Så kan man uploade rejsecertifikater og få dem gennemgået og verificeret af SAS. Derefter kan den rejsende downloade sit boarding-kort elektronisk.
Når det er tid til at tage til lufthavnen, skal man gå direkte til SAS’ selvbetjenings-flow. Denne mulighed er i øjeblikket tilgængelig på et udvalg af SAS-destinationer.
Her er de 60 byer ude i verden, som SAS flyver direkte til fra Københavns Lufthavn her i sommer:
Aalborg, Aarhus, Aberdeen, Alicante, Amsterdam, Athen, Bari, Barcelona. Berlin, Beirut, Bergen, Biarritz, Bologna, Bruxelles, Chania, Catania, Dublin, Dubrovnik, Düsseldorf, Edinburgh, Faro, Frankfurt, Færøerne, Gdansk, Geneve, Chicago, Göteborg, Hamborg, Las Palmas, Lissabon, London, Los Angeles, Malaga, Manchester, Milano, Montpellier, Napoli, New York, Nice, Olbia, Oslo, Palanga, Palermo, Palma de Mallorca, Paris, Pisa, Pula, Reykjavik, Rhodos, Rom, San Francisco, Shanghai, Split, Stavanger, Stockholm, Thessaloniki, Tivat, Tokyo, Trondheim, Venedig og Washington DC
(Indledningsfoto til artiklen: Theo Eilertsen Photography / Unsplash)
Skriv et svar