Det går nedad for turismen i Storbritannien. Briterne selv holder igen med at rejse til udlandet, og antallet af turister til Dronning Elizabeths lang er også faldende.
Englændernes egen tilbageholdenhed kan sikkert begrundes med usikkerheden omkring Brexit. At udlændingene bliver væk, må have en anden forklaring.
Det kan i hvert fald ikke være priserne. Det britiske pund står i øjeblikket på godt 8,50 kroner. Sp det er billigt for danskere at shoppe eller gå på pub i Storbritannien for tiden.
Det er da heller ikke danskerne, som vælger andre græsgange. Tværtimod steg antallet af danske besøgende i Storbritannien med 5.000 sidste år. Den engelske turist-organisation VisitBritain talte 735.000 danske ankomster i 2018.
Det er ikke nok til at placere Danmark i Top-10 over de lande, der afleverer flest turister og forretnings-rejsende til England.
Ifølge briternes nationale statistik-kontor sendte USA flest turister sidste år til England, Skotland, Wales og Nordirland. 3,89 rejsende med amerikansk pas tog turen over Atlanten.
Frankrig kom lige efter på andenpladsen med 3,79 millioner, mens 3,26 tyskere tog til Storbritannien sidste år for at se, hvad det var for et folkefærd, der lige pludselig vil melde sig ud af det europæiske fællesskab.
Mest imponerende – sådan rent geografisk – er, at en million australiere tog den lange rejse til England i 2018.
OK – aussierne har samme dronning som briterne. Desuden har de fået en af verdens længste non-stop flyruter mellem de to lande. Fra Perth i det vestlige Australien og direkte til London.
Fra danske lufthavne er der i øjeblikket 13 direkte ruter til otte byer i Storbritannien. De mange ruter giver en hård konkurrence, og forleden kunne Trends & Travel berette, at man kunne finde flybilletter mellem København og London helt ned til 50 kroner tur/retur.
De mest populære ruter går ikke overraskende mellem København og London. Fem forskellige selskaber flyver mellem den danske og den engelske hovedstad, hvor sidstnævnte har fem lufthavne at fordele starter og landinger i. De fem flyselskaber er SAS, British Airways, Norwegian, Ryanair og easyJet….
Skriv et svar