Selvom SAS i februar havde nogle triste meldinger om økonomien og udsigten til besparelser på 5,7 milliarder kroner, strømmede passagererne til det kriseramte flyselskab.
946.000 købte således flybillet hos SAS i den forløbne måned. Det er ikke kun betydeligt flere end hos konkurrenten Norwegian (640.000), men også tre gange så mange som i februar sidste år. Desuden overgik SAS sig selv med 25 procent i forhold til januar, hvor 760.000 fløj med SAS.
”I februar kunne vi igen opleve, at kundernes lyst til at tage afsted er påvirket af rejse-restriktionerne verden over. Vi skal være agile og fleksible, så vi kan reagere hurtigt på ændringer,” konstaterer SAS’ topchef Anko van der Werff.
SAS fik solgt 56 procent af sine ledige sæder i februar. Størst fremgang havde SAS i sin interkontinentale trafik med 1.439 procent. Stor vækst var der også på ruterne i Skandinavien og Europa – 948 procent….
(Indledningsfoto til artiklen: Ramapasha Laksono / Unsplash)
Skriv et svar