Når danskerne drager afsted på ferie, er det ikke kun for at ligge i solstolen dagen lang for at dase og nyde kolde drinks.
Mange ser deres snit til at bruge ferien til enten at holde den gode kondition ved lige eller at få gang i fitness og motion, så kroppen ikke kun er brunbrændt, når man kommer hjem til Danmark igen, men også rimeligt veltrimmet.
Ifølge en ny analyse fra den store rejsearrangør Apollo vælger hver tredje dansker at træne i sin ferie til f.eks. sydlige lande.
Mere præcist er det 31 pct. af danske rejsende, der gerne vil gøre noget godt for krop og helbred, mens de holder ferie.
Endnu flere danskere foretrækker dog at kigge på, når andre okser derudad på cyklen, løber, svømmer den ene bane efter den anden i poolen eller motionerer på anden vis i deres ferie.
37 pct. siger nemlig, at de hverken træner på ferien eller for den sags skyld, når de er hjemme i Danmark.
Midt imellem de to yderpunkter er der ifølge Apollos undersøgelse 15 pct, der motionerer mindre på ferien end i hverdagen.
Med andre ord mener over halvdelen af danskerne, at ferierne primært skal bruges til at slappe af – og næsten hver fjerde at de udelukkende er til hvile, hygge og af-stressning.
Apollo satser ellers meget på at gøre ferierne mere aktive og danskerne mere motions-fokuserede, når de er hjemmefra i en uge eller to.
I 2017 oplevede rejsearrangøren således en stigning på over 10 pct. i salget af rejser på sportshoteller. Sammenlignet med året før.
Apollos nye undersøgelse er foretaget blandt 1.000 danskere fra hele landet….
Skriv et svar