Selvom sommerferien kun lige er ved at begynde, er mange rejseglade danskere allerede ved at planlægge næste vinterferie. Den skal gerne indeholde sol, varme og strand, når der er minus grader, regn og sne derhjemme.
Apollo, der er en af Nordens største rejse-arrangører, fortæller, at Dubai og Emiraterne bliver en af de store hits til næste vinter. Salget af ferierejser til Emiraterne går strygende og ligger allerede nu over 20 pct. over niveauet for et år siden.
De kanariske Øer og Thailand ligger stadig foran Dubai, men Emiraterne har væksten. Således regner Apollo med at sende mellem 15.000 og 20.000 gæster til den arabiske halvø i den kommende vintersæson fra september til marts næste år.
”Det var lidt af et sats, da vi tog Dubai på programmet for nogle år siden. Vi havde mange kunder, der spurgte efter flere solsikre destinationer end de sædvanlige om vinteren,” forklarer Apollos kunde- og kommunikationschef Glenn Bisgaard.
”Det har været en god investering, der måske endda er blevet en større succes end forventet. I dag møder vi flere og flere gengangere, som vil holde ferie i Emiraterne igen og igen. Det bekræfter, at Dubai kan noget særligt,” fortsætter han.
Apollo har brugt mange kræfter på at udvikle Dubai som en ny favorit destination for danskerne. Selskabet har efterhånden et pænt udvalg af forskellige rejsetyper.
Til efteråret gen-indfører Apollo således weekendture til Emiraterne. Der har simpelthen været enorm efterspørgsel efter dem.
Her flyver man ud om onsdagen og vender hjem igen den følgende søndag. Det giver mulighed for en kort sviptur ned i varmen med familien eller kæresten. Man behøver ikke at rive en hel ferieuge ud af kalenderen.
Apollo har nu 59 hoteller fordelt på fem emirater. Bl.a. er det populære Radissson BLU i Fujairah tilbage i vinterprogrammet. Det samme er Radisson BLU Yazz Island i Abu Dhabi. Begge hører til hotel-kategorien Apollo Mondo Family.
Helt nye er det nybyggede Aloft Palm Jumeirah, der bl.a. byder på direkte udsigt til Dubais marina og Burj Al Arab skyskraberen. Desuden har Apollo to feinschmecker hoteller i skikkelse af Al Raha Beach og Hilton Ras Al Khaimah.
Apollos priser til Dubai og Emiraterne begynder ved 3.498 kroner med fly og hotel. Børn spiser for én kroner på flere af Apollo Mondo Family hotellerne.
Alle Apollos rejser til Dubai sker med det lokale flyselskab Dubai, der hører til verdens bedste med hensyn til service og god benplads.
Hvis man er heldig, foregår flyveturen i verdens største passagerfly Airbus A380, som Emirates har over 100 af….
Skriv et svar