Turistskatter spreder sig i Europa

Man skulle næsten tro, at turist-byer og -lande har lært af flyselskaberne, der sender gæster til og fra deres populære rejsemål. De indfører nemlig flere og flere udgifter der blot her på landjorden kaldes for ”skat” i stedet for ”gebyrer” som i luften.

Formålet er som regel at lade turisterne betale indirekte for gade-rengøring af turisternes efterladenskaber, til vedligeholdelse af kultur-attraktioner, til forbedring af byernes infrastruktur med f.eks. bedre kloaker – ja, også til indførelse af gratis trådløst Wi-Fi, som turisterne kan bruge til at sende selfies hjem til deres social media profil.

Som sædvanlig er det svært at skabe sig et ordentligt overblik over de nye turist skatter. Én ting er at finde ud af, hvad de koster. Noget helt andet er, hvordan reglerne håndhæves. Ser myndighederne gennem øjnene, eller skraber de hensynsløst pengene ind?

Den internationale feriebolig-søgemaskine Holidu.dk forsøger at skabe lidt transparens i sommerens nye skatte-udskrivninger i Europa. I sin analyse har Holidu også sat afgifterne i forhold til den generelle overnatnings-pris i de pågældende lande.

Mallorca fordobler skatten
Hvert år strømmer over ti millioner udenlandske turister til den populære ferie-ø Mallorca, der forsvarer sig ved at indføre en række mere eller mindre absurde regler.

Senest overvejer Mallorca således at indføre forbud mod topløsning solbadning på sine strande. Nøgne babser må heller ikke vises frem i turistgaderne i Palma eller Magaluf. Straffen skal være op til 3.000 euro – ca. 22.000 kroner. Så må selv en bikini fra et dyrt modemærke være billigere.

Allerede sidste år lancerede Mallorca en særlig turistskat – ”Ecotasa” – som især skal finansiere miljø-projekter til beskyttelse af ferieøens natur og infrastruktur. I år er skatten så blevet fordoblet.

På Mallorcas hoteller opkræves en Ecotasa gebyr på fire euro pr. nat pr. voksen feriegæst. Har man lejet et feriehus eller et appartment, er afgiften på tre euro pr. nat.

For at gøre forvirringen total, kan skattens størrelse variere hen over sæsonen og afhænge af boligens kvalitet, forklarer rejse-eksperterne fra Holidu.

Personer under 15 år betaler ikke Ecotasa. Til gengæld er skatten også blevet fordoblet på Mallorcas naboøer Ibiza, Formentera og Menorca.

Inde på det spanske fastland kan man også støde på turistskatter, fortæller Holidu. De er indført efter forskellige regler og varierer meget i højde og håndtering.

Grækenland har fået turistskat
Her i sommer har Grækenland for første gang introduceret en turistskat – åbenbart direkte inspireret af de spanske øers succes med at skaffe ekstra penge.

Grækerne varierer skatten efter turistboligens type og pris, men afgiften er meget lavere end på f.eks. Mallorca. Typisk 0,50 euro pr. nat pr. hoved. Er man f.eks. fire voksne afsted, koster skatten 100 kroner om ugen (14 euro).

Også ferie-lejligheder og -huse er noget billigere i Grækenland end i Spanien. Lejen for en bolig til fire i højsæsonen er i gennemsnit 1.267 euro pr. uge – 9.500 kroner.

Forskellene er dog meget store i Grækenland. En feriebolig med fire senge på Kos koster f.eks. kun en femtedel af, hvad man skal betale på Mykonos – henholdsvis 644 og 3.367 euro.

Kroatien tager penge på vandet
Med en kyst-strækning på 5.835 kilometer og over tusind øer er Kroatien et eldorado for sejlere og andre former for vandsport.

Det er de kroatiske skatte-inddrivere naturligvis godt klar over. De har derfor indført nye gebyr-regler her i sommer.

Tidligere opkrævede Kroatien kun en turistskat for én person pr. sejlskib eller motorbåd. På den måde var det billigere at ankomme flere mennesker pr. båd end at være en turist inde på stranden.

I år betales der pr. næse ombord – og samme takst som i land. Kun junior sejlere under 12 år slipper for at betale skat.

I det hele taget er turisternes alder vigtig i Kroatien, der ikke – som i andre lande – opkræver turistskat efter ferieboligens kvalitet og pris.

Voksne gæster fra udlandet betaler én euro om dagen i den kroatiske ”Sojourn Tax”. Unge mellem 12 og 18 år skal af med den halve gebyr. Børn under 12 år rejser gratis.

Turistskatter på vej
Regeringer i mange andre lande slikker sig om munden ved udsigten til at tjene penge på en turistskat a la den spanske.

Som om turisterne ikke lagde penge nok i forvejen i de pågældende lande. De kommer med udenlandsk valuta, holder millioner af mennesker i arbejde ved at købe ting, spise på restauranter og leje hotelværelser. Og så betaler de moms for alle deres indkøb og services.

Island er et af de lande, der er på vej med en turistskat. Den skal indføres fra 2020, og afgiftens størrelse er endnu ikke helt fastlagt.

Vulkan-øen i det nordlige Atlanterhav oplever et sandt turist-boom i disse år. Og selvom de mange penge er rare at få i kassen, slider de mange besøgende også på den enestående og sarte natur.

Også Holland indfører snart højere turistskatter  – eller rettere Amsterdam gør. Byen modtager hvert år 20 millioner udenlandske turister – heriblandt også mange danskere på f.eks. forlængede weekender.

Netop kort-tids-opholdene vil Amsterdam sætte en dæmper på. Derfor har man allerede sat en grænse for antallet af hotelværelser og bolig-udlejninger via Airbnb og co.

I øjeblikket lægger turister seks pct. af netto-prisen for en overnatning i den såkaldte ”Toeristen Belasting”. Den afleveres pr. person og pr. nat. Fra 2019 skal denne afgift forhøjes markant.

På den anden side af kloden indfører New Zealand turistskat fra næste år. e”Kiwierne” har først gjort alt for at lokke turister til øerne for enden af verden. Nu er de ankommet i et så stort antal, at New Zealand frygter, at de overgår landets eget indbyggertal.

Fra 2019 skal hver turist betale op til 35 new zealandske dollars for at få adgang til det smukke land. Det svarer til ca. 150 kroner.

Om det stopper turiststrømmen, kan man godt sætte et spørgsmålstegn ved. I forvejen er det så dyrt at rejse til New Zealand, at 150 kroner mere eller mindre ikke gør den store forskel.

Skatte-oaser i Europa
Det ser altså ud til, at vi må forvente at se turistskat indført flere og flere steder i de kommende år. Ligesom flyselskaberne opfinder stadig nye gebyrer og afgifter – for at vælge sæde, få en kop kaffe ombord, for bagage og for at få lov til at bestille en billet.

Heldigvis er der stadig mange feriemål i Europa, hvor man ”kun” skal betale for ophold, rejse og overnatning. Ingen ekstra skatter.

Danmark er sådan et skatte-paradis for turister, men de bliver nok rippet for pengene alligevel. Tænk på de danske priser på f.eks. en fadøl i Nyhavn eller den høje danske moms på 25 pct.

Sverige, Finland, Polen og Irland klarer sig også uden direkte turistskat, mens Storbritannien overvejer. I hvert fald den populære turistby Bath vil indføre en ”Tourist Tax” fra næste år.

 

Svært at overskue
Ifølge Holidu.dk svinger turist-skatternes størrelse  meget i Europa. Også den måde, de bliver opkrævet på – og hvor ivrige de lokale myndigheder er til at inddrive gebyrerne.

Europas formentlig dyreste sted i turist-skat er Venedig. Her bliver de årligt 30 millioner udenlandske gæster afkrævet op til fem euro om dagen pr. person. Det svarer ofte til ti pct. af udgifterne til en overnatning.

Også i mange andre italienske byer render man ind i turist-skatter. Priserne er meget forskellige, fordi det er op til hvert enkelt bystyre at bestemme størrelsen af ”Tassa di Soggiorno”.

Nogle byer opkræver alt efter sæson. Andre efter ferieboligens type eller pris. Og atter andre fastsætter prisen efter turisternes alder.

I øvrigt betaler man også turistskat i vores store naboland Tyskland. Det er der måske ikke så mange danskere, der er opmærksom på, fordi gebyret er forholdsvis lavt.

Det er typisk på én euro om dagen, men kan sagtens være det dobbelte i byer med mange turister. Dyrest er skatten på turist-øen Sild i Vesterhavet. Her er den på fire euro pr. dag pr. snude….