Danskere elsker solen næsten mere end folk, som er opvokset i varme lande sydpå. For dem er solen lig med turister oppe nordfra, der lægger mange rare penge. Selve solen prøver de at undgå så vidt muligt.
Helt omvendt med de lyse vikinger fra Dannevang. De kaster sig glade ud på stranden og solbænkende for at få noget farve på den blege krop så hurtigt som muligt.
Inden de gør det, bør de nok kaste et blik på det ny Skin Cancer Susceptibility Index, som kosmetik firmaet Derma Plus har lavet.
Den viser, at New Zealand er det land, som er hårdest ramt af hudkræft blandt sine indbyggere. Danmark ligger på en global 7. plads.
I Danmark er der indtil videre registreret 1.596 nye tilfælde af kræft her i 2018 – og årets sommerferie er slet ikke nået at komme med i statistikken endnu.
Tallene omfatter tilfælde af melanomer. Kræft, der skyldes uhæmmet vækst af de celler, der farver vores hud (melanocytter).
New Zealand, Australien, Schweiz, Sverige og Norge er de lande, hvor risikoen for at få hudkræft er størst i befolkningerne.
Et andet tal fra indekset er måske endnu mere foruroligende: Danmark har den fjerde-højeste dødelig af hudkræft i verden.
14 pct. af de ramte personer dør i Danmark. I Sverige er det 17 pct, i Schweiz 15 og i Italien også 14 pct.
Med andre ord: Pas godt på jeres hud, når I går ud i den dejlige sol her i sommer. Ligegyldigt om I holder ferie i Danmark eller i udlandet.
Sørg for at smøre jer ind i en god solcreme eller sol-olie, der har en beskyttelses-faktor, som passer til jeres hudtype….
Skriv et svar