Dubai har allerede et af verdens største indkøbs-mekkaer med sin Dubai Mall, hvor man stort set kan erhverve sig alt mellem himmel og jord – inklusive vildt kostbare juveler og luksus limousiner.
Men som alt muligt andet kan intet blive stort nok, når rigmændene i de Forenede Arabiske Emirater får en ny idé.
En ny Dubai Square skal med 750.000 kvadratmeter blive dobbelt så stor som den nuværende Dubai Mall.
Dubai Square skal efter planen bygges i bydelen Creek Harbour, der kun ligger ca. ti minutters kørsel fra Dubais internationale lufthavn.
Det nye gigant-indkøbs-center placeres lige ved siden af Dubai Creek Tower. Når det står færdigt i 2020, vil det være verdens højeste skyskraber. 100 meter højere end Dubais nuværende Burj Khalifa, der rager 828 meter op over jordoverfladen.
Bag både den utrolige skyskraber og det nye gigantiske indkøbscenter står Emaar Properties og Dubai Holding. Sidstnævnte er et investerings-selskab, der ejes af Dubais hersker Sheikh Mohammed bin Rashid-al.Maktoum
Skriv et svar