Der er omsider sat et endeligt punktum for en af luftfarts-historiens største mysterier, men desværre ikke en slutstreg, som efterlader andet end spørgsmålstid ved, hvad der mon skete hin 7. marts kl. 18:41 2014 dansk tid, da Fly MH370 fra Malaysian Airlines forsvandt fra radarskærmene for evigt.
239 mennesker menes dræbt, da det store Boeing 777 fly på vej fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina pludselig skiftede kurs og fløj mod vest ud over Det indiske Ocean.
Ingen kender til flyets endelige skæbne og derfor heller ikke, om de mange passagerer og besætnings-medlemmer blev dræbt ved et styrt i havet – eller hvad der ellers kan være sket med dem.
På forskellige kyster i Østafrika og på øer ude i havet er 27 vragdele blevet fundet skyllet op. De har alle kunnet identificeres som kommende fra et Boeing 777 fly, men vragdelene har aldrig kunnet afsløre, hvad der mon var sket med flyet.
Heller ikke million-dyre eftersøgninger har kunnet bringe lys på mysteriet MH370. Heller ikke den seneste fra i vinters, hvor nogle af verdens mest kendte dykker specialister forsøgte sig med fjernstyrede mini—ubåde.
Malaysias regering har derfor besluttet, at der nu må sættes et punktum. Det gør Malaysia med en 450-siders rapport, der blev offentliggjort i går.
Rapportens konklusion er nedslående for de mange pårørende til passagerer og besætningsmedlemmer. Den siger ordret i sin konklusion: ”Vi har ikke været i stand til at bestemme årsagen til MH370’s forsvinden.
Gætterier har været mange i de fire år, der er gået. Den mest fremtrædende er, at en af piloterne begik selvmord. Andre taler om en bortførelse, som gik galt. Teorier om en nedskydning har også floreret. Det samme om et navigations-system ombord, der fik Boeing flyet til at flyve i en helt forkert retning.
Den engelske skandale-avis The Mirror re-lancerede i går en helt femte teori. Nemlig, at det var en ladning batterier ombord, som fik flyet til at springe i luften.
Ifølge avisen skulle Motorola have sendt 221 kilo Li-ion batterier med MH370. De var fremstillet og pakket i den malaysiske by Penang og skulle nu sendes til et elektronik firma i Kina.
Netop Li-ion batterier, der sidder i alle mobiltelefoner, tablets, laptops og fotokameraer i dag, mistænkes for at kunne bryde i brand på grund af overbelastning.
Af samme grund må Li-ion batterier i dag ikke findes i bagage, der transporteres i et passagerflys lastrum. Batterier skal medbringes i kabinen, hvor der er større chancer for, at en lille brand kan slukkes, inden den breder sig.
Mirror skriver, at Motorolas batterier angiveligt var pakket i så store kasser, at de ikke kunne køres igennem de skannere, Kuala Lumpurs lufthavn havde dengang. Derfor blev de kørt udenom sikkerheds-kontrollen og direkte ud til MH370 uden at blive tjekket.
Det svage punkt i avisens teori er dog, at en eventuel batteri eksplosion intet forklarer om, at passagerflyet kom flere tusinde kilometer ud af kurs, inden det forsvandt fra radarskærmene.
Af samme grund nævner den malaysiske regering kun batterierne som én af flere mulige scenarier. Den bliver ikke fremhævet som mere sandsynlig end andre.
Det samme gælder teorien om, at ”en tredjepart kunne have foretaget en intervention mod flyet.” Eller på normalt dansk: Flyet kunne være skudt ned – med vilje eller ved en fejltagelse. Intet land har påtager sig skylden.
Den mest hårdnakkede teori bliver også afvist – nemlig, at piloten på MH370 var psykisk syg og derfor tog 238 andre med sig i døden ved at lade passagerflyet styrte. Ifølge rapporten findes der ingen indicier for, at en eller begge piloter skulle have haft personlige problemer.
Rapporten vil kunne lægge sig fast op, at Boeing 777 flyet ”formentlig faldt fra hinanden.” Ikke om det skete i luften eller, da det ramte hav-overfladen.
Den mest sandsynlige årsag er brændstof-mangel, efter at flyet i timevis var fløjet mod vest eller sydvest, hvor kursen ellers skulle have været nord eller nordøst.
Den afsluttende på den mystiske MH777 sag må derfor være: ”Ingen aner, hvad der sket”….
Skriv et svar