Det er bestemt ikke uden grund, at flyselskaberne helst så alle batterier til smartphones, laptops, tablets, fotokameraer og anden form for elektronik blev forbudt ombord.
Tirsdag aften brød et af de såkaldte Li-ion batterier i brand på et Ryanair passagerfly, der skulle til at lette fra Barcelonas El Prat lufthavn med kurs mod ferieøen Ibiza.
Passageren var i gang med at lade sin smartphone op med et ekstern batteri – en såkaldt Power Bank – da flammerne steg op fra telefonen.
Den var faldet på gulvet ved siden af passageren, og ilden kunne heldigvis hurtigt slukkes af Ryanairs kabine-personale.
For en sikkerheds skyld aktiverede Ryanfolkene evakuerings-planerne for Boeing 737 flyet. Passagererne måtte derfor forlade maskinen via nødslidske. Et hop, som flere rejsende blev småkvæstet af.
Kort efter dukkede første dramatiske fotos og videoer af episoden op i de sociale medier. Ryanairs passagerer var ikke mere chokerede end, at de ville delagtiggøre verden i det skete. Længe før politi, lufthavn og Ryanair selv meldte ud.
Som nævnt vil mange flyselskaber helst undvære Li-ion batterierne helt, men det skabe et ramaskrig hos passagererne.
Næsten alle flyrejsende har mindst en smartphone med. Mange har også en laptop eller tablet. Når flyselskaberne samtidig bruger hurtigt internet ombord som et salgs-argument, ville det være, som om de savede deres egen vinge af.
Via flyselskabernes internationale organisationer har man derfor vedtaget et slags kompromis. Li-ion batterier og gadges med batterier i må ikke længere befinde sig i kufferter og tasker, der tjekkes ind og lægges i flyenes lastrum.
Smartphones, laptops, ekstra batterier osv skal i stedet tages med i kabinen – i lommer eller håndbagage.
Her har kabine personalet større chancer for at opdage eventuelle brande og slukke dem med det samme. Præcist hvad der skete hos Ryanair i Barcelona.
Reglerne kan variere hos de forskellige flyselskaber. Derfor er det en god idé at tjekke, hvad man må, inden man bestiller billet hos et selskab.
Ryanair tillader f.eks, at passagerer må have to ekstra Li-ion batterier med i håndbagagen. Batterierne skal være pakket separat og beskyttet hver for sig, så kortslutninger ikke kan ske – skriver Ryanair på sin hjemmeside.
Ifølge de amerikanske luftfarts-myndigheder (FDA) registrerer man problemer med Lithium batterier hver 50. dag i gennemsnit. FDA samler informationer fra både flyselskaber og lufthavne.
Nogle læsere husker måske, at hele diskussion om de populære batterier og deres farlighed begyndte for to år siden.
Da eksploderede og/eller brændte mere end en snes Samsung Galaxy Note 7 hos deres ejere. I enkelte tilfælde også, mens de rejste med fly.
Samsung måtte efterfølgende trække alle solgte Note 7 telefoner tilbage fra markedet. Et træk, der kostede verdens største elektronik-firma et milliard-beløb i tabt fortjeneste.
Senere fandt eksperter ud af, at Li-ion batterier har det med at eksplodere, hvis de udsættes for stort stress og skiftende belastninger. Desuden bryder de sig ikke om at blive presset ned i trange omgivelser som f.eks. en mobiltelefon….
j
Skriv et svar