Nu er mange danskere kommet tilbage fra sommerferien. Forhåbentligt med masser af dejlige minder, højt solskin, hyggelige restauranter, flotte udsigter, rent og lunt badevand, spændende oplevelser osv.
Mange vil dog også huske tilbage på sommerferien for noget mindre godt. Flyforsinkelser f.eks, dårligt rengjorte hoteller, sindsygt dyre barer og cafeer – eller måske også alt for mange turister, som havde fået samme idé at besøge et bestemt sted på samme tid.
Her på Trends & Travel har vi skrevet mange gange om årets nye begreb til Nudansk Ordbog – ”overturisme”. Nu har rigtigt mange også oplevet det på egen krop.
Men én ting er at være turist. Hvordan mon de lokale indbyggere oplever det, når tusinder af ukendte kommer væltende ind som en tsunami af mennesker i deres by?
En del populære storbyer har prøvet at sige stop. Også selvom de egentlig elsker turisterne for de mange rare penge, de har med. Faktisk kan de svært undvære dem. Resten af året er der ikke så meget at leve af.
For nylig har forskere sammenlignet 500 større byer i Europa for at undersøge, hvilke der var hårdest ramt af ”overturisme.”
Barcelona er hårdest ramt af turister i Europa. (Foto: Lois Djim / Unsplash)
Som udgangspunkt fungerede tal fra FN’s World Tourism Organisation (UNWTO) om antallet af turister og overnatninger i hver af byerne.
Tallene blev så krydset med antallet af licenserede turist boliger og antallet af senge pr. kvadrat kilometer.
Derefter sammenlignede forskerne med antallet af turister i højsæsonen i forhold til byernes normale indbyggertal.
Endelig gennemførte forskerne 1.000 interviews i hver by, hvor de lokale beboere blev bedt om at bedømme, om turisterne var et gode eller en gene – og i hvilken grad de følte sig negativt påvirket af de mange besøgende i turist sæsonen.
Til sidst kom der et nøgletal, som forskerne kunne bruge til at lave en liste over Europas hårdest ramte storbyer. Her er den kedelige Top-10:
- Barcelona
- Amsterdam
- Venedig
- Milano
- Budapest
- Bukarest
- Reykjavik
- Moskva
- Athen
- Nantes
Moskva er måske lidt overraskende på Top-10 listen, for der er ikke voldsomt mange danskere, som holder ferie i Ruslands hovedstad. Det gør til gengæld millioner af russere fra andre dele af det kæmpestore land. Moskva har desuden mange turister fra de tidligere Sovjet-republikker, der i dag er selvstændige.
Reykjavik i Island og Bukarest i Rumænien er årets mest trendy hovedstæder at besøge. Det ses især i sommer-månederne. Her opdager man, at de to byers infrastruktur og antal værelser slet ikke kan kapere den store popularitet.
Påskeøerne med de mystiske torsoer af sten føler sig overrendt af turister
De forsøger at bremse turisterne
Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed, at Barcelona og Mallorca forsøger at sætte en stopklods i den værste turist tsunami. Det gør de bl.a. ved at forhøje turistskatter og begrænse udbuddet af hotelværelser og boliger via online portaler som Airbnb.
Grækenland har også indført en turistskat. Det samme vil De Kanariske øer. Venedig er gået længst. Her koster det mindst 100 kroner pr. næse om dagen at få adgang til byen og dens berømte kanaler.
Senest – fra den 1. august – har Venedig forbudt al trafik med kanoer, kajakker, robåde, små motorbåde og vandcykler på de større kanaler i byen. Først og fremmest Grand Canal. Det sker bl.a. på grund af en tysk turists dødsfald ved en kollision på en befærdet kanal.
Lokale venezianere er undtaget af de nye regler. Det samme er – heldigvis gondolerne. De må fortsat transportere romantisk anlagte turister rundt i den svømmende by.
Helt på den anden side af kloden ligger Påskeøerne med de mystiske store hoveder af sten. Øerne ligger 3.500 kilometer fra Chiles kyst, men er alligevel blevet en turistmagnet.
Dubrovnik i Kroatien havde sidste år besøg af 529 krydstogt skibe, der afleverede 750.000 turister på rundtur i den gamle by.
Påskeøernes sarte klima og kultur trænger til beskyttelse. Derfor har den chilenske regering nu besluttet, at turister kun må opholde sig på øerne i 30 dage mod tidligere 90.
De skal også have en godkendelse fra myndighederne for overhovedet at rejse til øerne. De skal forevise en booking af et hotelværelse eller en skriftlig invitation fra en lokal beboer. Desuden skal de have betalte billetter til både hen- og tilbage-sejladsen.
Den lokale befolkning – Rapanuis hedder den – klager også over for mange fremmede, der har nedsat sig for at servicere turisterne. Derfor må kun Rapanuis selv eller folk, som er gift med en Rapanui, fremover flytte permanent til Påskeøerne.
Til sidst tilbage til Europa og Middelhavet igen. Eller rettere til den smukke havneby Dubrovnik ved Adriaterhavet i Kroatien.
Den 1.300 år gamle by er hårdt belastet af krydstogtskibe, der sidste år tømte 750.000 turister af i havnen. Alle med en forventning om at blive serviceret og nyde en spadseretur i den gamle bydel.
Sidste år indførte Dubrovnik en ”Respekt byen” kampagne, som viser sine første resultater her i sommer. Bl.a. må der maksimalt være 4.000 krydstogt gæster i land på samme tid….
