Fra i dag den 20. august vil Londons store Heathrow lufthavn stoppe med at håndtere bagage uden for standard formaterne for kufferter, tasker og lignende.
Har man derfor ting som kanoer, cykler, ski, golftasker, surfboards, gummibåde, fiskestænger, barne- og klapvogne, musik instrumenter, kajakker, telte eller kite surfing udstyr med på sin rejse, skal man fremover undgå Heathrow.
Det gælder både, når man starter sin rejse i Europas største lufthavn, eller man har en omstigning i Heathrow.
Alle flyselskaber, der flyver til og fra Heathrow, skal være orienteret om ændringerne. Det er da også fra et af dem – nemlig Lufthansa – at nyheden om London lufthavnens stop for stor bagage kommer.
Til gengæld oplyser Heathrow r ikke selv noget om ændringerne på sin hjemmeside. Det betyder, at passagerer tager intet anende ud til lufthavnen med deres såkaldte ”odd-size” bagage – og bliver afvist ved check-in skrankerne.
Problemet er ikke kun stort for dem, der indleder deres rejse i Heathrow. Det rammer også passagerer, der f.eks. starter i en dansk lufthavn og skal videre på et andet fly fra Heathrow. Deres bagage risikerer nu at blive stoppet i London.
I danske lufthavne er odd-size bagage fortsat tilladt. Ifølge Københavns Lufthavn omfatter den al bagage – inklusive f.eks farve-tv, der er større end standard kufferter og/eller vejer over 32 kilo.
Heathrow begrunder ændringerne med ”infrastrukturelle problemer”, som den store London lufthavn har mange af for tiden.
I juli måtte passagerer, der kom fra ikke-Schengen lande, acceptere i gennemsnit to en halv times ventetid ved Heathrows paskontrol. Sikke en velkomst til Europa.
Disse voldsomt lange køer fik flere af de store flyselskaber til at klage direkte til den britiske regering. Køerne sørgede nemlig for, at mange flyafgange blev ekstra forsinkede fra Heathrow.
Heathrows stop for stor bagage er permanent. Der er ikke sat nogen slutdato på, hvornår lufthavnens bagage handling igen føler sig i stand til at arbejde med ”odd-size” emner.
Undtaget for de nye regler er billetter, der er udstedt før den 16. august og har markeret, at der er store bagage genstande med.
Skal man altså på golfferie i England eller Skotland, skal man flyve langt udenom Heathrow. Find en flyrute via andre britiske lufthavne. Det samme gælder, hvis man vil rejse på et surfer eventyr med mellemlanding i Europas største lufthavn….
Skriv et svar