De fleste danskere er godt klar over, at det er dyrt at bo i vores lille. Både huslejer, moms, biler og fødevarer er dyrere end i andre lande.
Det opdager vi danskere senest, når vi rejser til udlandet. På ferie eller med jobbet. Men hvordan må så de mange udlændinge opleve det, når de er på ferie i Danmark?
Tjah – man kunne måske få en fornemmelse, når man studerer denne nye analyse nærmere. Den sammenligner nemlig prisniveauet i Danmark med 80andre populære rejselande.
Den nye oversigt afslører, at Danmark er verdens fjerde-dyreste land at holde ferie i. Vi overgås kun af USA, fordi det er dyrere i boliger. Af Holland af samme årsag. Og af Norge og Schweiz, fordi prisen på fødevarer og mad er langt højere, end den er i dag.
Pris-sammenligningen er foretaget af den store feriebolig-portal www.wimdu.dk . Portalen, der konkurrerer med Airbnb, har over 350.000 private overnatnings-steder i 150 lande på tilbud – og 2,5 millioner registrerede brugere.
I sit nye Travel Price Index har Wimdu taget udgangspunkt i de danske priser for ferieboliger i Wimdu databasen og kombineret med den gennemsnitlige pris for fødevarer og restaurant-besøg.
Overnatninger tæller 50 pct, madvarer og restaurant hver 25 pct. Tilsammen udgør de index 100, når det gælder Danmark.
Det danske indeks 100 svarer til en gennemsnitlig overnatning i en Wimdu-formidlet feriebolig pr. person og nat på 307 kroner. Prisen for fødevarer pr. dag og person er 66,10 kr og den danske mindstepris for restaurant besøg pr. person 100 kroner. Tilsammen bliver det til 473 kroner pr. snude pr. dag..
Dyrest i verden at holde ferie i er således Schweiz. Alpelandet ligger i index 129 og er derfor ca. 30 pct. mere kostbart at feriere i end Danmark. Mere præcist skal hver ferierende regne med 611 kroner om dagen.
Norge ligger i indeks 112, Holland i 110 og USA i 108, mens Sverige er en smule billigere end Danmark med et indeks 97.
Reelt er Sverige nok endnu billigere at holde ferie i for danskere lige nu. Den svenske krone er i de senere dage gledet pænt under 70 danske ører, så det f.eks. er blevet attraktivt for øst-danskere at tage over Øresund på indkøb.
Andre populære ferielande for danskere ligger endnu lavere i pris. Tyskland er f.eks. 25 pct. billigere end Danmark med index 75 – faktisk under Brasilien. Frankrig ligger på 90, England på 89 og Italien på 87.
Spanien ligger ikke helt uventet en etage under i prisniveau – 67. Dermed er spanierne en smule dyrere end Cypern med indeks 65, Grækenland med 63 og Portugal med 60.
Endelig er der selvfølgelig de fem billigste lande at holde ferie i. Beløbet angiver pr. person og døgn:
- Thailand – indeks 42 – 201 kr.
- Polen – indeks 49 – 231 kr.
- Argentina – indeks 49 – 231 kr.
- Indonesien – indeks 52 – 246 kr.
- Tjekkiet – indeks 54 – 254 kr.
Hvis I er interesseret i den komplette oversigt lagt i en infografik, kan den studeres her hos Wimdu….
Skriv et svar