Mens Københavns Zoo nok stadig kæmper med et lidt kedeligt image ude i verden efter drabet af en giraf-unge i 2014 med efterfølgende offentlig dissekering foran publikum, går det anderledes med anseelsen hos kollegaerne i Loro Parque.
Den zoologiske have i Puerto de la Cruz på kanarie-øen Tenerife er for andet år i træk blevet kåret som verdens bedste.
Loro Parque har ry for at gøre ekstra meget for at give sine indespærrede dyr gode, nærmest naturlige forhold.
Desuden er den spanske zoo rigtig dygtig til at forklare sine mange besøgende om dyrenes liv og, hvor vigtigt det er at beskytte og bevare truede dyrearter.
Det siger tusinder af turister, der har placeret Loro Parque øverst på Top-10 over klodens bedste zoologiske haver på den store rejseportal TripAdvisor.
Loro Parque har eksisteret i 45 år, og i den tid har over 50 millioner mennesker besøgt den. Nu krones den flotte indsats med en Travellers’ Choice Award 2018. Den kan direktøren så stille op på hylden ved siden af den tilsvarende pris for 2017.
TripAdvisor kommer hele verden rundt på sin Top-10 over verdens bedste zoologiske haver.
Hverken København eller andre nordiske zoos har placeret sig blandt de ti bedste. Den geografiske nærmeste rent geografisk ligger i Chester i England:
- Loro Parque – Tenerife
- San Diego Zoo – Californien
- Singapore Zoo – Singapore
- ZooPark de Beauval – Frankrig
- Zoo i Prag – Tjekkiet
- Chester Zoo – England
- Louis Zoo – Missouri, USA
- Tiergarten Schönbrunn – Wien
- Bioparc Valencia – Spanien
- Henry Doorly Zoo – Nebraska, USA
Skriv et svar