Canada får masser af international medie-omtale, fordi landet har gjort det lovligt at tage hash og cannabis.
Det må jo også gælde i lufthavne, der i forvejen har indrettet rygekabiner til de mennesker, som ikke kan undvære deres almindelige tobak.
Ganske rigtigt. Vancouver International Airport vil nu åbne et dedikeret område til sine hash-rygende passagerer. Her kan de tage sig et par ordentlige hiverter, inden de mere afslappede og måske lidt småskæve kan boarde flyet. Måske det ligefrem er en god idé folk folk med flyskræk.
De nye hash-områder i Vancouvers lufthavn bliver placeret uden for selve lufthavns-bygningerne. Indendørs vil der fortsat være rygning forbudt. Både af almindelig røg og af “tosse-tobak”.
Flypassagerer i Canada må tage op til 30 gram hash med ombord på indenlandske ruter. Narkotikaen skal ligge i kufferten.
Går flyveturen til udlandet, skal passagererne til gengæld passe på. Dér kan man sagtens ryge i fængsel, hvis man bliver taget med hash på sig.
Den frie hash ser i det hele taget ud til at sætte sit præg på rejsebranchen i Canada. F.eks. er der kommet online booking portalen Bud & Breakfast, der reklamerer med ”det største udvalg af marijuana-venlige hoteller, ferielejligheder og bed-and-breakfasts.”
På et stigende antal hoteller i Canada kan man bestille cannabis-beriget mad og drikkevarer….
Skriv et svar