Hvis piloter får meget præcise og individuelt tilpassede vejr-informationer, kan de reducere brændstof forbruget – og dermed miljø-belastningen – markant på deres passagerfly.
Det er der i og for sig ikke så meget nyt i, men på grund af de mange fly i luften er det sjældent, at hver enkelt maskine og cockpit får sine helt egne og helt præcise data om vind og temperaturer før og under selve flyvningen.
Hvor godt det virker, viser Norwegian i et pilot-projekt, som lavpris selskabet har gennemført i samarbejde med svenske AVTECH.
Svenskerne er specialister i digitalt Air Traffic Management – herunder vejr-informations-tjenesten Aventus NowCast.
Den kan give piloter i trafikfly meget præcise og lokale informationer, så de hurtigt kan justere og optimere flyvebanen efter, hvor de lige præcis befinder sig med deres fly. Resultatet er lavere brændstof forbrug og klima påvirkning.
I Norwegians tilfælde viste det sig, at forbruget faldt med 22 kilo pr. flyvning. Det svarer til en årlig CO2 reduktion på 16.000 tons eller en brændstof besparelse på 5.000 tons for Norwegians flyvninger hvert år.
Det fremgår af tal fra en officiel rapport, som det svenske Energistyrelse har udgivet. Den bygger på data fra omkring 29.000 flyvninger, gennemført i november og december 2017.
Resultaterne fra pilot projektet kan virke beskedne, men når man tænker på, at der er op til 16.000 passagerfly i luften på samme tid verden over, kan det blive til rigtig meget.
Et andet vigtigt element er, hvilke maskiner flyselskaber har i brug. Forskellene kan være enorme, om det f.eks. er en ældre Boeing 747 jumbo med fire motorer eller en ny Boeing 787 Dreamliner med to, som flyver den samme rute.
Det blev afsløret meget tydeligt for nylig, da International Council on Clean Transportation (ICCT) sammenlignede brændstof forbruget hos de 20 flyselskaber, der har flest afgange mellem Europa og USA.
Norwegian kom ind som det klart mest brændstof-effektive flyselskab. Nordmændene fløj i gennemsnit 44 passager-kilometer pr. liter brændstof.
Det betyder, at Norwegian enten transporterede 44 flypassagerer én kilometer på en lille brændstof eller én passager 44 kilometer.
Helt i bund blandt de testede flyselskaber lå British Airways med kun 27 passager-kilometer og Lufthansa med 30. SAS klarede sig en smule bedre med 34 kilometer.
ICCT’s tal stammer fra 2017, hvor Norwegian som et af meget flå flyselskaber næsten udelukkende benyttede moderne Dreamliners på ruterne tværs over Atlanten.
British Airways opererede – og opererer stadig – med gamle 747-400 jumboer, mens Lufthansa brugte ældre Airbus A340-600. Alle sammen med fire jetmotorer, der bruger betydeligt mere sprit end to nye og kraftigere motorer.
Norwegians status som det mest brændstof-effektive og dermed også det grønneste flyselskab over Atlanten blev yderligere forstærket af, at nordmændenes forbrug var 33 pct. lavere end gennemsnittet blandt de 20 testede selskaber. I kan se hele ICCT’s rapport her,
Med 3,7 år i gennemsnit er Norwegians flåde af 150 fly blandt de yngste i verden. Det er klart med til at mindske brændstof forbruget, fordi de to store flyfabrikanter Boeing og Airbus i de senere år har konkurreret heftigt på at bygge nye typer jetmotorer i deres fly, der både støjer mindre, forurener mindre og bruger mindre jetbrændstof.
Norwegians egne målinger viser, at flyselskabet har mindsket sin CO2 udledning med 30 pct. siden 2008….
Skriv et svar