Sri Lanka er det mest spændende land at besøge som turist, og Piemont i Italien er årets skønneste region at rejse til her i 2018.
Det viser de netop offentliggjorte hitlister fra den store australske rejseportal Lonely Planet, der nok er mest berømt for sine mange rejsebøger og guides.
Hvert år lader Lonely Planet sine eksperter udvælge deres ti favoritter, der så efter en sammentælling kåres til ”Best in Travel”.
København placerer sig på en meget flot førsteplads blandt byerne. Lige foran Shenzhen i Kina og lidt længere nede på listen byer som Mexico City, eller Miami og Seattle i USA.
Lonely Planet kalder ligefrem København for ”hip” og giver vores hovedstad masser af points for sin madkultur, Tivoli med længere åbningstid, Amager Bakke skibakken på forbrændings anstalten, det nye kulturcenter Blox i Sydhavnen. Desuden vil den nye Cityring til metroen gøre København endnu nemmere at komme rundt i fra 2019.
Hvad der har smagt Lonely Planet bedømmerne bedst i København? Well – ikke overraskende fremhævers Nomas banebrydende nye menuer. Men også hovedstadens boomende street food miljø på det gamle B&W skibsværft på Refshale-øen får mange rosende ord med på vejen.
Danmark har ikke fundet vej til Lonely Planets to andre Top-10 lister – og heller ikke vores skandinaviske naboer. Til gengæld har Tyskland erobret en flot andenplads blandt verdens bedste lande at besøge 2019. Så det må vi hellere gøre snart. Tyskerne ligger jo ikke mange kilometer borte.
Rejse-eksperterne har bl.a. placeret Tyskland så højt oppe, fordi landet næste år fejrer 30-års jubilæet for Murens fald, og fordi Bauhaus arkitekturen bliver 100 år.
Selvom hitlisterne for byer og lande indeholder nogle overraskelser, er de dog langt fra så spraglede og forskellige som Lonely Planets Top-10 over de bedste regioner i 2019.
Som nummer ét ligger det område og det nordvestlige Italien, hvor Leonardo da Vinci blev født – i Piemont region.
Lige efter følger bjerg-området Catskills i den amerikanske delstat New York. Det var her, at den berømte Woodstock rock festival foregik tilbage i 1960’ernes hippie tider.
Her er Lonely Planets 10 bedste byer at besøge nu og næste år:
- København – Danmark
- Shenzhen – Kina
- Novi Sad – Serbien
- Miami – USA
- Katmandu – Nepal
- Mexico City – Mexiko
- Dakar – Senegal
- Seattle – USA
- Zadar – Kroatien
- Meknès – Marokko
Hvis I hellere vil satse på et land at rejse til end en bestemt by, ser Lonely Planets aktuelle anbefalinger således ud:
- Sri Lanka
- Tyskland
- Zimbabwe
- Panama
- Kirgistan
- Jordan
- Indonesien
- Hviderusland
- Sao Tomé og Principe¨
- Belize
Og til sidst kommer her Lonely Planets aktuelle hitliste over de hotteste regioner at besøge. Hvis en enkelt by er for lille og et helt land for stort:
- Piemont – Italien
- The Catskills – USA
- Nordlige Peru
- The Red Centre – Australien
- Highlands – Skotland
- Ruslands fjerne østen
- Gujarat – Indien
- Manitoba – Canada
- Normandiet – Frankrig
- Elqui Valley – Chile)
I kan se mange flere detaljer om – og naturligvis begrundelserne for – Lonely Planets tre Top-10 lister ved at følge dette link….
https://www.lonelyplanet.com/best-in-travel
Skriv et svar