Island er trendy og ikke kun cool på grund af den geografiske placering oppe midt i Atlanten sådan cirka halvvejs mellem Danmark og Grønland.
Tv-serier som ”Game of Thrones” fra Netflix har lokket hundrede-tusinder af turister til Island, som knap nok anede, at øen eksisterede – og slet ikke hvor.
Boomet af turister er ikke gået sporløst hen over den gamle danske koloni. Priserne er steget i takt med de mange gæster udefra.
Der bygges hoteller overalt i Reykjavik, og det islandske samfund er ved at forvandle sig fra produktion og handel til at blive præget meget mere af service erhverv. Alligevel har Island (indtil videre) kunnet bibeholde meget af sin naturlige, ægte og meget venlige sjæl.
Hvornår skal vi rejse til øen?
Medmindre man er interesseret i moderne elektronisk musik, er november næppe den ideelle måned at besøge Island i.
Ikke fordi temperaturen er lavere end i Danmark. Men fordi Island er trist i farverne om efteråret. Landet har kun få træer, og derfor ser landskabet endnu mere øde ud nu i grå og brune kulører.
Desuden blæser det meget i Island – og i november er vinden ikke specielt lun. Islændingene joker selv med, at der kun er to steder i verden, hvor der blæser mere. Begge steder bor der stort set ingen mennesker.
Island stråler i meget mere grønt og andre optimistiske farver i forårs- og sommer-månederne. Selv hel-års attraktioner som geysere, varme bade-laguner og Europas største vandfald, Gullfoss, virker flottere.
Island er musikkens ø
Er man til gengæld til musik og koncerter – så er november uomgængelig for en rejse til Island. Alt for få danskere er opmærksomme på, at øen i Nordatlanten huser en af Skandinaviens største og musikalsk mest interessante festivaler.
I år havde Iceland Airwaves 20 års jubilæum. Det blev fejret med 240 solister og bands fra hele verden. De 150 dog fra Island selv, for Island kan sandelig selv. Landet er meget, meget mere end Bjørk og Mezzoforte.
Amerikanerne på USA’s østkyst har for længst opdaget Islands boblende musik undergrund. Briterne er også på vej, mens danskerne halter efter. Måske vi er for vant til at kigge i vores egen navne – og hvis til udlandet – så til England, USA eller Sverige.
En af medstifterne af Airwaves er flyselskabet Icelandair, der fortsat er storsponsor. Icelandair lægger også mange sponsor-penge i islandsk sport. Også landsholdet i fodbold, som blev berømt ved de seneste VM og EM.
Når man går til pop- eller rock-koncert i Island, tager hele familien med. Gerne flere generationer fra små børn til og med bedsteforældrene. Det ser man ikke i Danmark.
Musikkens betydning oplever man, når man ser, hvor mange spillesteder der er i en forholdsvis lille storby som Reykjavik med sine 220.000 indbyggere. Når der er Airwaves festival, er alle lokaler, der kan rumme mere end 100 personer, omdannet til koncertsale.
Den musikalske retrobølge har selvfølgelig også ramt Island, selvom de fleste kunstnere spiller electro og eksperimenterende toner. I Reykjaviks sidegader finder man mange sjove butikker, der sælger musik på vinyl. Flere steder side om side med designertøj, genbrugs kunst og kaffe-specialiteter. Musik skal nydes på alle måder.
Venligheden består – priserne ikke
Islændingene er utroligt gæstfri og hjælpsomme over for turister. Man mærker ikke i øboernes attitude, at de gennemlever et sandt boom af turister. Islands turisttal er ti-doblet på ganske få år.
Boomet kan man til gengæld mærke i priserne – og i antallet af souvenir butikker midt i Reykjaviks centrum. Dér kan man let komme af med mange penge for kitsch.
Hold også øje med priserne på kvalitets-produkter fra Island som f.eks. deres sweatre, trøjer, huer, halstørklæder, handsker osv. Det er f.eks. det kendte mærke 66 North. Priserne kan svinge meget.
Det generelle prisniveau ligger i dag nogenlunde på niveau med Københavns. I Danmark oplever vi bare ikke de samme konstante prisstigninger. Måltider på restaurant er på lidt dyrt dansk niveau.
Vær opmærksom på den amerikanske inspiration. Overalt serveres burgere. Også på pænere restauranter.
Desuden er især Reykjavik ramt af en voldsom vegan bølge. Morgenmad, hovedmåltider, desserter, brød, drikkelse. Alt er markeret som vegant.
Vin, øl og spirits er til gengæld sindsygt dyrt. Regn med 100 danske kroner for en halv fadøl i byen – et glas vin typisk 80 kroner.
Man forstår godt, at islændingene strømmer til Duty Free butikken i Keflavik lufthavnen, inden de henter deres kufferter. Her køber de dåseøl i lange baner. En Tuborg snebajer på almindelig lille dåse (33 cl) koster let 70 kroner på værtshus eller musiksted i Reykjavik.
De vil ikke tale dansk
Selvom islandske børn lærer dansk tre år i skolen – indtil for et par år siden var det sågar i fem år – bryder den almindelige islænder sig ikke om at tale dansk. Det går meget bedre med engelsk. Det er øboerne oppe i Nordatlanten endnu bedre til at tale end danskerne.
Eneste undtagelse er de ganske mange unge i tyverne, som studerer eller har studeret i Danmark. De taler fint dansk og viser det gerne. Også når de er hjemme på øen.
Årsagen til islændernes aversion mod dansk er formentlig det store antal amerikanske – og på det seneste også mange englændere – der besøger øen. Island er i dag meget amerikansk. I hvert fald kan det ikke være gamle nag. Man skal være ret gammel øbo for at kunne huske tiden frem til anden verdenskrig, hvor Island var en del af Danmark – på linie med Færøerne og Grønland.
Hvordan kommer man derop?
Islands turist-boom har gjort, at efterhånden ganske mange flyselskaber har faste ruter til Keflavik – både fra Europa og USA.
Langt det største selskab er landets eget Icelandair, der bl.a. flyver fra København og Billund. WOW air eksisterer stadig som en lavpris-konkurrent.
Når jeg skriver ”stadig”, skyldes det, at Icelandair overtager sin frække rival, så snart konkurrence-myndighederne godkender det.
Icelandair har meddelt, at de to selskaber fremover skal eksistere side om side, men med samme ejer. Det bliver dog spændende at se, hvor meget overtagelsen vil påvirke billetpriserne.
Og til sidst – når I nu er deroppe. Så snyd jer ikke for at se resten af øen. Island er meget mere end Reykjavik.
Island har et godt net af indenrigs-ruter med fly. Øen er nemlig meget større, end den virker på et landkort på pc-skærmen. Størrelsen ses bl.a. af, at en indenrigs-flyvning snildt kan tage en time.
Island har samtidig en veludbygget ringvej, der lever helt op til sit navn. Den er i motorvejs-format langt hen ad vejen og er et fint alternativ til flyene. Langt de fleste øboere lever i byer langs kysten, mens de centrale dele af Island er overladt til den flotte og barske natur…
(Trends & Travel var inviteret til Airwaves 2018 af Icelandair)
Skriv et svar