Selvom Norge har masser af olie i undergrunden, er vores nabo mod nord et af de lande, hvor eldrevne biler er mest udbredt. 30 pct. af ny-indregistrerede personvogne kører på el i Norge.
De norske rederier går også foran, når det gælder miljø-rigtig drift. Længst fremme er den kendte Hurtigruten, der er i fuld gang med at indføre hybride motorer i sine populære færger og krydstogt skibe.
Når Hurtigrutens skibe ikke sejler på el, som de får via stikkontakten, når de holder i havn, skal de fremover bruge biogas som brændstof.
Den flydende biogas vil nordmændene hente fra fiske-rester og andet organisk affald, som bliver til overs på fabrikker og fra husholdninger i Norge og andre lande i Nordeuropa.
Hurtigruten bliver dermed det første krydstogt- og færge-rederi i verden, der lader sine skibe køre på fossil-frie brændstoffer.
Indtil 2021 skal seks Hurtigruten fartøjer bygges om, så de kan sejle på en kombination af biogas, el og naturgas (LNG).
Hurtigruten betjener norske havne med post og færge-service siden 1893. Rederiet har desuden ekspeditions- og krydstogtskibe, der f.eks. sejler i Europa, Nordamerika, Rusland, Sydamerika, Island, omkring Grønland og helt nede ved Sydpolen og Antarktis….
Skriv et svar