Mens flere krydstogt rederier forsøger at sole sig i miljørigtige initiativer som at udrydde plastik sugerør og éngangs kopper på sine skibe, er der åbenbart andre, som blæser stort og flot på forurening og tilsvining af have og havne.
I hvert fald har en fransk domstol idømt kaptajnen på ”Azura” fra det britiske rederi P&O Cruises en bøde på 100.000 euro (ca. 750.000 kroner), fordi han har anvendt ulovlig bunkers olie med alt for meget svovl i. For at spare penge.
Krydstogtskibet blev afsløret i marts i forbindelse med en rutine inspektion i havnen i Marseilles. Det viste sig, at ”Azuras” tanke indeholder brændstof, hvis bly-indhold lå langt over den tilladte grænser på 1,5 pct. i EU.
Dommeren i Marseille bestemte, at størstedelen af bøden – 80.000 euro – skal udredes af rederiet. De øvrige 20.000 må den amerikanske kaptajn betale af egen lomme.
”Rederiet var kun ude på at spare penge. Det var lige glad med menneskenes lunger,” udtalte den franske statsadvokat i forbindelse med retssagen.
Krydstogtskibet ”Azura” – se indledningsfoto – har plads til 3.000 passagerer og en besætning på godt 1.200. Skibet er bygget i 2010 og er med 290 meters længde et af rederiets største. I 2015 skal ”Azura” dog har fået monteret en såkaldt ”scrubber”, der hjælper med at rense motorernes udstødning.
Den sydfranske by Marseille hører til de vigtigste krydstogt havne i Middelhavet. Indbyggere og lokale politikere har i den forbindelse klaget ofte over en høj luftforurening fra de mange skibe.
P&O Cruises er oprindelig engelsk, men ejes i dag af verdens største krydstogt rederi Carnival. Samme koncern ejer også kendte redier som Costa, Aida, Cunard Line og Holland America Line….
Skriv et svar