Tyrkiet er efter flere års nedtur vendt tilbage øverst på ferie menuen hos mange danskere.
Det kan charter branchen mærke tydeligt på efterspørgslen, og rejse-arrangørerne har lige nu travlt med at udvide deres repertoire i Tyrkiet, så de står klar til sommer sæsonen næste år.
Apollo, der er Danmarks næststørste rejse-arrangør Apollo meddeler således, at man udvider med fire nye hoteller i Tyrkiet.
Et af dem er et nyt Apollo Mondo Selected hotel i luksus klassen – med egen private strand, stort pool område og tilbud om ”All Inclusive” ferier. Hotellet er Gold Island i Alanya.
”Vi kan mærke en stærkt stigende interesse for Tyrkiet. Derfor giver det god mening at satse ekstra stærkt på landet med Mondo konceptet. Det indeholder kun særligt udvalgte hoteller, der har en høj standard,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er kunde- og kommunikationschef hos Apollo.
Andre Tyrkiet nyheder hos Apollo er all inclusive resortet Can Garden Beach i Side, Floria Beach i Alanya samt Hotel Katya.
Glenn Bisgaard fremhæver samtidig, at Tyrkiet vil være billigt at rejse til. Man kan få en god ferie med sol, varme og spændende mad uden at lave overtræk på budget kontoen.
Hvis man er tidligt ude med bestillingerne, er der gode chancer at hente rabatter ud over de lave priser. Børn under 12 år rejser for kun én krone, og singles kan få en rejse til Tyrkiet uden tillæg for enkelt-værelse….
Skriv et svar