Først bander de bare. Så begynder de at råbe op og truer. Til sidst slår og sparker de direkte på flyets kabine personale.
Den slags amokløb sker heldigvis sjældent, men antallet vokser. I 2017 blev der registreret 1.053 voldelige episoder hos flyselskaber verden over. I de fleste tilfælde var alkohol involveret.
Det oplyser flyselskabernes fælles organisation IATA, der advarer om, at vilde passagerer ikke kun er en sikkerheds-risiko for fly og andre rejsende.
Voldelige episoder kan tvinge flyene til at foretage en nødlanding, og den koster let 1,3 millioner kroner (170.000 euro).
Dem forsøger flyselskabet ofte at hente hjem ved at kræve erstatning af de aggressive gæster, der kaldes for ”unruly passengers” i luftfart sprog. De bliver som regel anholdt, når flyet er landet.
I langt de fleste tilfælde af ”unruly” optræden drejer det sig om fornærmelser, råb, skub og små slag. De udgør 96 pct. af alle registrerede episoder i 2017.
Der findes dog også meget mere alvorlige hændelser, og deres antal stiger desværre – fra 82 i 2016 til 329 sidste år. En firdobling.
Det er udbrud, der betragtes som potentielt livsfarlige. Det kan trusler om hård vold, anvendelse af våben eller forsøg på at trænge ind i flyets cockpit.
IATA vil forsøge at bekæmpe den stigende vold i passagerfly ad to veje: Med mere information og med højere straffe.
Bedre prævention har IATA afprøvet med en kampagne i England, der er særlig hårdt belastet af vold og berusede passagerer.
Reklame kampagnen advarede publikum om straffe for dårlig opførsel i fly – fra karantæne til store bøder og fængsling.
Det andet er en mere konsekvent afstrafning af de flyvende gerningsmænd. Hidtil har ansvaret ligget hos myndigheder i det land, hvor flyet er registreret. Fremover skal det flyttes til det land, hvor flyet lander.
IATA – International Air Transport Association – har 290 flyselskaber som medlem. De står for 82 pct. al civil lufttrafik i verden….
https://www.iata.org/Pages/default.aspx
Skriv et svar