Mange mennesker sætter en ære i, at de forskellige tøjdele skal passe perfekt sammen i farve og mønster.
Har man en laptop, en attache taske, smykker og mobiltelefon, må de også meget gerne matche ens tøjstil. Selvom det ikke altid er nemt at opnå med bærbare pc’er, tablets eller smartphones.
Hører I til det rejsende folk, der ofte er undervejs med en kuffert, kan den i det mindste komme til at ligne jeres iPhone. Eller er det i virkeligheden omvendt?
I hvert fald tilbyder den store kuffert fabrikant Rimowa nu et iPhone cover i præcist samme aluminium design, der gør de tyske kufferter så markante på lufthavnenes bagage bånd.
Rimowas iPhone covers passer til Apples seneste iPhone Xr, Xs og Xs Max modeller. De ser ikke kun coole ud – de beskytter også mobilen mod skrammer, stød og bump. Præcist som Rimowas hard case kufferter af aluminium gør med ens tøj, smykker og andre ting, man har med i bagagen på rejse.
Rimowa understreger samtidig, at iPhone coverets markante mønster giver et bedre og sikrere greb om mobilen. Ikke uvigtigt på en stresset rejse med kødannelser, travle gader og lommetyve alle vegne.
Rimowa covers til de nye iPhones fås i farverne klassisk sølv og diskret baby pink. De koster 600 kroner….
Skriv et svar