Digitale hjælpere som Googles Assistent, Amazons Alexa eller Apples Siri er på vej ind i vore hjem via smartphones og de nye smarte højttalere, der gør det muligt at styre hele husholdningen ved hjælp af stemme kommandoer.
Så var det vel kun oplagt, at de digitale assistenter også fandt vej ind på krydstogterne. Her er de f.eks. gode til at finde information om skibets faciliteter, bestillinger af udflugter osv.
Den første digitale assistent til søs lyder navnet Zoe og får sin dåb i passager kabinerne på MSC Cruises’ Bellissima.
Senere vil den personlige cruise assistent Zoe også tage imod gæsterne på MSC Grandiosa, der står til søs i november – og på MSC Virtuosa, som bliver færdig i 2020.
Det eneste, krydstogt passageren skal gøre for at vække Zoe, er at sige ”OK, Zoe” til den lille dåse-formede højttalere, der står i alle kabiner på MSC Bellissima. Så er hun klar til tjeneste.
MSC har trænet sin nye digitale assistent til at kunne svare på omkring 800 af de mest stillede spørgsmål på et krydstogt-skib. Zoe kan desuden bruges til at slå alarm eller tilkalde hjælp.
Da Zoe bygger på kunstig intelligens, kan hun lære af sine erfaringer – og på den måde være med til at forbedre kommunikationen mellem passagerer, besætning og rederi.
MSC arbejder således med at introducere kunstig intelligens i forbindelse med f.eks. billet bestilling via internet og mobiltelefon eller til den daglige kunde information.
Zoe er udviklet af den amerikanske Hi-Fi koncern Harman, der i dag er en del af Samsung. Styresystemet er formentlig en modificeret version af Googles populære Assistent. Den sidder også i mange moderne Android telefoner.
MSC Bellissima bliver i øjeblikket bygget færdig på det franske STX værft. Skibet er på 151.798 tons og får plads til 4.500 passagerer. Første krydstogt med det nye skib er planlagt til marts….
Skriv et svar