Hvad ville I sige til, at den person, der sørger for at få jeres passagerfly velbeholdent frem, har en fortid som mester-spiller på en computer?
Det kan sagtens være tilfældet i fremtiden. Det danske Forsvar søger nemlig i øjeblikket nye kandidater til flyveleder uddannelsen blandt landets dygtige gamere.
Unge, der er rigtigt dygtige til computerspil, har nemlig ofte en strategisk tankegang, hurtige reaktioner, evnen til at holde hovedet koldt i stressede situationer – og de kan holde flere bolde i luften på samme tid.
Det er alle sammen egenskaber, som er vigtige for en flyveleder.
Derfor er det kun mellem fem og ti procent af befolkningen, der kan komme på tale til det krævende – og i øvrigt vellønnede – job i lufthavnenes kontroltårne.
Forsvaret inviterer dygtige gamere til at deltage i en test, hvor kun de bedste får tilbudt en uddannelse som militær flyveleder bagefter.
Hvis en kandidat først er kommet igennem nåleøjet, venter der ham eller hende en spændende og vellønnet fremtid.
Som flyveleder får man løn under uddannelsen. Start-lønnen efter uddannelse ligger på 40.000 kroner om måneden og kan let stige til det dobbelte.
Arbejdet foregår enten i tårnet på en militær flyvestation eller i kontrol-centralen i Københavns Lufthavn, hvor de arbejder tæt sammen med de civile flyveledere.
Efter nogle år i Forsvaret er der gode muligheder for at fortsætte sin karriere som vil flyveleder i Danmark eller i udlandet.
Ansøgnings-fristen for deltage i en test udløber allerede den 11. februar – så man skal tage en hurtig beslutning. I øvrigt også en evne, som en god flyveleder skal have….
!!! Læs meget mere om flyveleder uddannelsen for gamere på Trends & Travels søsterblog Leifshows.dk her – eller kig direkte ind på Forsvarets kampagne-side her….
Skriv et svar