Mens temperaturerne stiger og stiger her i Danmark, og vi ifølge DMI får forårs-agtige 10 grader her i weekenden, spiller vejret også tosset andre steder i denne verden. Bare med det modsatte fortegn.
Hawaii har nemlig haft snestorme, lave temperaturer og tilstrækkeligt med det hvide nas til, at øboere og turister kunne stå på ski, kælke og bygge små snemænd her i de senere dage.
Sneen kom selvfølgelig ikke nede ved strandene, hvor folk solbader og surfer i de høje bølger. Her er der omkring 17 grader i øjeblikket.
Men højere liggende områder af de bjergrige øer så i flere dage ud, som om de lå nær Alperne eller Grønland end midt i Stillehavet.
Hawaii havde snestorm to dage i træk i denne uge. Noget, som man aldrig har oplevet før, så længe nogen har registreret klimaet på de populære ferieøer.
OK – de højeste bjerge kan have snedækkede toppe, men hverken dale eller andre centrale dele af bl.a. øen Maui.
Vinterstormen på Hawaii var faktisk ret kraftig. Vindstødene væltede adskillige træer, lukkede vej, afbrød elforsyningen osv.
Myndighederne har igen sneplove eller lagre af vejsalt, som vi kender det fra Danmark. Heldigvis kører mange øboere dog rundt i jeeps og andre fire-hjuls-trækkere, der kan klare en tur i sneen.
Hvis præsident Trump har set billeder fra Hawaii, kan han da ikke blive ved med at påstå, at klimaet fungerer som normalt – og at snakken om klima-forandringer er nonsens….
Skriv et svar