Udlejning af de danske sommerhuse til højsæsonen 2019 foregår stærkere end nogensinde før.
Forklaringen er dels den fantastiske sommer, vi oplevede på vores breddegrader sidste år – og som mange satser på vil gentage sig i år.
Dels holder hele Nordtyskland i år sommerferie på præcist samme tidspunkt som Danmark, Norge og Sverige. Det lægger ekstra pres på de danske sommerhuse.
Ifølge den danske sommerhus-portal Feline.dk er den allerede her i slutningen af februar gal med sommerhusene i midten af juli.
I uge 30, der går fra den 22. til den 28. juli, er der i dag færre end 30 sommerhuse ledige i en tredjedel af de danske postnumre, som har ferieboliger til leje.
Alene i sidste uge – fra den 15. til den 22. februar – blev 1.100 sommerhuse udlejet i uge 30.
Feline Holidays adm. direktør Allan Maul mener derfor, at det er meget sandsynligt, at alle danske sommerhuse vil være væk i uge 30 længe inden udgangen af april:
”2018 var et rigtig godt år for de danske sommerhus-udlejere. Hele Danmark var faktisk udsolgt i uge 30, er er den centrale uge af højsæsonen. Alt tyder på, at 2019 bliver et endnu bedre år,” siger Allan Maul
Feline samler 30.000 danske sommerhuse og ferieboliger fra flere end 50 udlejnings-bureauer på én hjemmeside. Portalen kan derfor danne sig et godt overblik over situationen lige nu:
”De danske sommerhuse bliver udlejet både tidligere og meget hurtigere end sidste år. Der er allerede færre sommerhuse af vælge imellem i hele perioden fra uge 22 (27. maj) til og med uge 32. Det største tryk ligger i uge 30,” forklarer Allan Maul.
Det er især tyskerne, der er tidligt ude med snøren. Det skyldes, at de nordtyske delstate i år holder sommerferie på nøjagtigt samme tidspunkt som danskere, svenskere og nordmænd.
Normalt ligger ferierne forskudt i forhold til hinanden, således at presset på udlejningen kan fordeles over flere uger hen over sommeren.
Sammen med danskerne selv står tyskerne for langt størstedelen af omsætningen i den danske sommerhus-branche.
Nordtyskerne er mest glade for Danmark, og de står for halvdelen af befolkningen i det store land syd for grænsen. 41 millioner tyskere holder i år sommerferie samtidig med danskerne.
En aktuel opgørelse fra Feline.dk afslører, at der stadig er ledige sommerhuse langs dele af Vesterhavet og Limfjorden i midten af juli (uge 30).
På Bornholm er 97 pct. af husene allerede booket , og i 166 postnumre er der færre end 30 ledige sommerhuse tilbage….
Skriv et svar