Alle taler om klima, CO2 neutralitet og miljørigtig drift nu om dage. Det gælder i høj grad også rejsebranchen med hoteller, flyselskaber og lufthavne.
Danmarks største lufthavn har i dag præsenteret sine nye klima strategi. Den har ambitiøse mål for de kommende år og skal sikre, at Københavns Lufthavn (CPH) allerede bliver CO2 neutral i år.
Ligesom det er tilfældet med lufthavnens største kunde – SAS – kan den ikke klare de grønne mål ad egen kraft. I hvert fald ikke endnu.
Derfor køber lufthavnen sig til en del af sine grønne samvittighed. Det sker ved at foretage klima-kompensation, der neutraliserer lufthavnens udledning af forurenende stoffer ved at støtte CO2 reducerende projekter i Danmark og i udlandet.
SAS gør noget lignende. Her betaler flyselskabet den CO2 udledning, der opstår fra flyenes udstødning, ved at donere en del af billetprisen til grønne projekter.
Københavns Lufthavn vil være CO2 neutral inden udgangen af 2019.
Nogle kunne finde på at kalde denne form for at ”tisse i bukserne” og nyde den varme eller gode samvittighed, det giver. På længere sigt hjælper det imidlertid ikke.
Andre vil sige mere diplomatisk, at Københavns Lufthavn og SAS skubber bolden videre til andre. De køber sig til selv at skulle tage de dybe skridt, som en reel forureningsfri drift vil kræve.
Ikke kun snak, men gørelse
Never mind. Det er godt, at Københavns Lufthavn ikke bare pakker udfordringen ind i pæne ord eller bittesmå skridt, der ser pæne ud på fotos, men ikke rigtigt batter særlig meget i det store klima billede. Som f.eks, når hoteller og krydstogtskibe stopper anvendelsen af engangs-krus og rørepinde i plastik.
Hvis lufthavnens målsætninger holder, skal CPH allerede være CO2 neutral inden nytår. Dette skal bl.a. opnås ved at nedbringe den udledning, som lufthavnen selv har kontrol over:
Det er f.eks. lufthavnens eget energi- og brændstof-forbrug samt medarbejdernes forretningsrejser. Betyder det, at CPH’s egne ansatte ikke længere må flyve?
Bio-brændstof, som svenskerne nu vil kræve, at alle fly skal bruge, er et skridt i den rigtige retning. Det var dog nok adskillige år, inden vi ser elektriske passagerfly i større antal. (Foto: CPH)
Lyder lidt selvmodsigende- For ved at demonstrere, at medarbejderne skruer ned for deres flyrejser, skræmmer lufthavnen jo på sin vis sine egne kunder væk. Det er netop flypassagerer.
Ifølge den nye klimaplan skal København have en emissions-fri lufthavn i 2030 – inklusive forureningsfri transport til og fra lufthavnen.
Den ambition vil CPH bl.a. opnå gennem øgede investeringer i solcelle anlæg. Desuden vil man opstille masser af lade-stationer og den bagved liggende infrastruktur, så både personbiler, busser, taxaer og måske også lastbiler kan komme til lufthavnen på el.
Helt uden forurening i 2050
Luften i Københavns Lufthavn skal være 100 pct. grøn og emissionsfri i 2050. Der må ikke komme CO2 udledning fra selve lufthavnen, flyselskaberne og deres fly, virksomheder i lufthavnen eller de køretøjer, der står for landtrafikken til og fra lufthavnen.
Det er nok meget godt, at lufthavnen giver sig så lang tid til at opnå sit endelige mål.
Administrerende direktør Thomas Woldbye vil gøre København til en af verdens grønneste lufthavne. (Foto: CPH)
Det vil nemlig tage mange år, inden vi får elektriske passager- og fragtfly at se i større målestok. Flere flyfabrikanter eksperimenterer med eldrevne eller hybride motorer, men de vil i første omgang kun kunne drive mindre fly frem.
Der mangler et afgørende gennembrud for nye batteri materialer. De nuværende teknologier har for lille kapacitet og rækkevidde – og så er de tilmed brandfarlige. De populære Li-ion batterier må f.eks. ikke lægges i kufferter i flyenes lastrum. Hvordan kan man så bruge tonsvis af dem til at holde et fly i luften?
Sverige overvejer lige nu at kræve, at alle flyselskaber med ruter til og i landet skal bruge bio-brændstof. Det er også et skridt frem, men den ikke-fossile del udgør kun en lille procentdel af benzinen.
Olieselskaberne og den danske stat eksperimenterede med lignende forsøg for 10 år siden, men de forsøg lukkede lige så stille igen. Det var åbenbart for dyrt at fremstille bio-brændstof af f.eks. affald fra landbrugs-sektoren.
”Over 30 millioner mennesker rejser hvert år via Københavns Lufthavn. At kunne flyve over hele verden er afgørende for vores lands velstand, velfærd og kontakt til andre kulturer og udenlandske forretningspartnere,” siger Københavns Lufthavns adm. direktør Thomas Woldbye.
CPH har allerede en enorm varmepumpe, der forsyner hele den vestlige del af lufthavnen. (Foto: CPH)
”Det må bare ikke ske på bekostning af vores klima. Som en vigtig del af dansk infrastruktur ser vi det som vores opgave at bidrage med konkrete og realistiske løsninger, der kan gøre transporten grønnere,” fortsætter Thomas Woldbye.
Den nye klima strategi udgør en væsentlig del af lufthavnens arbejde som ansvarlig virksomhed. I praksis skal det bl.a. ske ved at, at CPH selv vil producere den grønne strøm, der er nødvendig for at holde det store maskineri på Amager kørende.
Københavns Lufthavn har i øjeblikket direkte kontrol over ca. syv pct. af virksomhedens CO2 udledning. Fly, transport til og fra lufthavnen samt andre partneres forbrug står for 93 pct.
35 pct. energibesparelser siden 2013
I 2018 rejste 30,3 millioner mennesker gennem Københavns Lufthavn (CPH) for at rejse med en af de 183 forskellige ruter, der udgør fra CPH. Det svarer til 83.000 passagerer om dagen i gennemsnit.
I 2018 brugte lufthavnen 89 GWh energi. Det svarer til 28.970 ton CO2 eller 0,96 kilo pr. passager. I 1990 var samme tal 3,6 kilo og i 2013 godt 1,3 kg. CO2 pr. passager.
I perioden fra 2013 til 2018 har CPH gennemført energi-besparelser for samlet set 30,8 GWh. Det er bl.a. sket ved at skifte til LED belysning, udskifte varme- og ventilations-anlæg samt etablering af et grundvands-køleanlæg. Det giver CPH en energi besparelse på 35 pct i forhold til forbruget for fem år siden – selvom passager tallet er vokset med seks millioner i samme periode.
Skriv et svar